Krimi20. januar 2021

Trump i gavehumør: 143 personer kan ånde lettet op

Præsident Donald Trump er på vej ud af Det Hvide Hus, men han har nået at benåde 143 personer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210119-184438-l_75mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Timerne er talte. Donald Trump har allerede pakket sine sager og forladt Det Hvide Hus i Washington D.C.

Men den afgående præsident har ikke holdt fri i de sidste timer af sin præsidentperiode.

I en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus står der, at præsidenten har benådet 73 personer og 70 personer har fået nedsat deres straf ved en delvis benådning.

Flere amerikanske aviser som The New York Times og Washington Post skriver, at en central og kontroversiel person har fået forhandlingerne om benådningerne til at trække ud.

Det er Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, der er sigtet for at svindle med præsidentens fondsmidler. I flere timer blev det diskuteret, hvorvidt Bannon skulle benådes.

The New York Times skriver, at Trump var meget i tvivl. Men i sidste ende benådede han rådgiveren, da han opvejede Steve Bannons støtte i fremtiden. I 2017 blev chefstrategen fyret fra Det Hvide Hus. I 2020 blev han anholdt og sigtet for at have fiflet med penge, der var indsamlet til Donald Trumps mur ved grænsen til Mexico.

En anden prominent og kendt person i dag kunne også vinke farvel til en 10 år lang fængselsstraf. Rapperen Lil Wayne var anklaget for at være i besiddelse af en pistol med skarpladt ammunition. Han stod også på Trumps liste over personer, der undgår straf.

En anden kendt rapper, der er blevet benådet, er Kodak Black. Den 23-årige musiker afsoner en fire år lang fængselsstraf for at have købe skydevåben uden en gyldig tilladelse og have medbragt dem til ’Rolling Loud Festival’ i maj 2019.

Listen med Trumps støtter som Rick Renzi, Randall ”Duke” Cunningham og Dwayne Michael Carter blev også benådet. De er alle tidligere dømt for økonomisk svindel.

Avisen skriver videre, at flere ansatte i præsidentens stab overtalte præsidenten til at lade være med at benåde sine børn.

Ingen i Trumps familie fremgår af listen. Heller ikke præsidenten selv, som flere ellers havde spekuleret i.

Trumps personlige advokat Rudy Giuliani, der på det seneste er blevet utroligt upopulær, efter han sammen med præsidenten opfordrede folk til at kæmpe imod valgresultatet og direkte sendte folk mod kongressen.

Inden jul blev nogle andre af Trumps tidligere rådgivere benådet. Den tidligere kampagnechef Paul Manafort, tidligere rådgiver Roger Stone, tidligere national sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og tidligere rådgiver George Papadopoulos. De har alle været sigtet for deres indblanding i den russiske indblanding i præsidentvalget i 2016.

Sponsoreret indhold