Se billedet: Gigi Hadid afslørede allerede datterens navn i november
I september blev den 25-årige model Gigi Hadid og den tidligere One Direction-sanger Zayn Malik, 28, forældre til deres første barn.
Parret har, siden graviditeten blev annonceret i april, dog holdt sig meget for sig selv, og det er ikke meget offentligheden har set til deres lille datter.
Artiklen fortsætter under billedet
Parret fotograferet tilbage i 2016. Foto: MEGA
I sidste uge blev navnet på den fire måneder gamle pige dog endeligt afsløret, da hun på sin Instagram-profil i sin profiltekst skrev: ”Khais mor”.
Men nu viser det sig, at Hadid faktisk allerede kom til at afsløre det i november måned.
For den i slutningen af november valgte hun nemlig at dele en række billeder af hjemmets juledekorationer. Et af dem viser familiens juletræ, og her kan man svagt ane en pakke under træet med navnet på.
Artiklen fortætter under billedet
Her kan man svagt ane, at der på pakken står "Khai". Foto: Instagram
Det var sangeren, der den 23. september afslørede, at parret var blevet forældre.
- Vores lille pige er kommet til verden, smuk og sund, skrev han på sin Twitter.
Få timer senere kunne Hadid også selv bekræfte, at hun var blevet mor for første gang.