Frygter brutal seriemorder: Går efter hjemløse
Politiet i Jamaica har tirsdag anholdt en mulig seriemorder i forbindelse med efterforskningen af seks brutale overfald på hjemløse mænd i landets hovedstad, Kingston.
Det skriver Reuters.
Jamaica har en af de højeste drabsrater i verden, men drabene i denne sag er særligt ubehagelige.
De seks ofre blev hakket med en genstand i hovedet, mens de sov. Fire af dem døde, mens to af dem fik kritiske skader.
For flere år siden så man en række lignende angreb på hjemløse i Jamaica, der blev dræbt, mens de sov.
Derfor frygter politiet, at der er en seriemorder på spil.
- Vi vil ikke skåne indsatsen for at efterforske disse afskyelige og barbariske mord på mænd, der er nogle af vores samfunds mest udsatte, siger Andrew Holness, der er premierminister i Jamaica ifølge Reuters.
Over 1300 personer blev dræbt sidste år i Jamaica. Bandekriminalitet er den største årsag til volden.