Kendte28. januar 2021

Lori Loughlins mand er stadig bag tremmer: Afvist af dommeren

Det ser ud til, at Mossimo Giannulli må væbne sig med tålmodighed. Han får nemlig umiddelbart ikke lov at komme ud af fængslet før tid som sin kone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lori_loughlin_1.jpg
 Foto: MEGA

Hun blev sendt bag tremmer, efter hun og hendes mand blev dømt skyldige i forsøget på at bestikke deres to døtre adgang til et prestigefyldt universitet.

Hendes mand, Mossimo Giannulli, sidder dog fortsat fængslet, og så sent som i tirsdags denne uge kunne en dommer afvise hans ønske om en tidlig løsladelse.

Det skriver Page Six.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega670075_005.jpg
 Foto: MEGA

Parrets to døtre, Olivia Jade og Isabella Rose, som de forsøgte at købe sig adgang til det prestigefyldte universitet. Foto: MEGA

Modedesigneren forsøgte ellers i midten af januar at argumentere for, at han havde brugt så meget tid i isolation i fængslet grundet coronavirussen, at det svarede til hele hans straf.

Den bed dommeren dog ikke på.

Giannulli har indtil videre kun afsonet knap to måneder af sin fem måneder lange straf, og han er sat til løsladelse i midten af april.

Flere stjerner straffet

Loughlin er ikke den eneste, der forsøgte at skaffe sine børn adgang til et bestemt universitet på ulovlig vis.

Skuespillerinden og manden er kun ét ud af i alt 18 forældrepar, der i april sidste år blev sigtet for flere forhold - herunder pengehvidvask.

Også ”Desperate Housewives”-stjernen Felicity Huffman kunne mærke lovens lange arm, da hun kunne erklære sig skyldig i anklagerne.

Hun fik en dom på 14 dage og endte med at afsone 11 af dem. Loughlin fik en dom på to måneder, mens hendes mand fik fem måneder.

Datter ikke vred

Til måske fleres overraskelse, så kunne parrets 21-årige datter Olivia Jade i december udtale, at hun ikke var vred på sine forældre over deres beslutning.

Det fortalte hun i et åbenhjertigt interview med Jada Pinkett Smith.

- For at være helt ærlig, så var jeg ikke vred. Og jeg tror, det er, fordi jeg muligvis ikke helt forstod, hvad det var, der var sket. Jeg kunne ikke se, hvad der var galt, sagde hun blandt andet.

Hendes forældre havde ifølge hende heller ikke meget at sige til hende og hendes søster efterfølgende andet end, at de var "kede af det".

Sponsoreret indhold