Gør det igen: Prins Nikolai på catwalken hos Dior

I juni 2018 gik prins Nikolai sit første modeshow for det franske modehus Dior, og siden har han været fast inventar på modehusets catwalk.
Således var den 21-årige prins også på pletten, da Dior i sidste uge fremviste deres herre-kollektion i Paris.
Til trods for at hele verden er "i rødt", rejste Nikolai til den franske hovedstad for at fremvise kollektionen, som er lavet i samarbejde med kunstneren Peter Doig.
Artiklen fortsætter under billedet

Prins Nikolai på catwalken i Paris. Foto: Dior Via Bestimage/Ritzau Scanpix
Til daglig bor prins Joachim, prinsesse Marie, prinsesse Athena og prins Henrik i Paris, så måske prins Nikolai også har været forbi til et hurtigt fransk visit.
Da prinsen tilbage i sommeren 2018 havde sin debut hos Dior, forklarede designer Kim Jones, hvorfor netop prins Nikolai fik lov til at åbne showet:
- Det første look hos Dior - prins Nikolai af Danmark. Det er til ære for min mor, der var dansk. RIP, skrev chefdesigneren dengang på sin Instagram.