Krimi28. januar 2021

Anklager om tv-kendis:- Det er hende der er skyld i alt det her

Anklageren kræver tv-kendissen idømt flere års fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072123-2_28mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

- Hun har været besat af tanken om hævn. Hun har været opsat på at ramme ham, og der er ingen tvivl om, at hun ønkser at gøre ham ondt, lyder det fra anklageren i sagen mod den danske tv-kendis.

Den kvindelige, tidligere tv-vært er tiltalt for at have sendt fem unge drenge afsted på et hævntogt efter sin kæreste.

Drengene, der er i alderen 16 til 20 år, blev instrueret af den kvindelige tv-kendis - udstyret med strømpistol, jernrør og reb - til at begå røveri og hærværk mod hendes tidligere kæreste.

- Hun er organisatoren. Det er hende der er skyld i alt det her, lød det i retten fra anklager Jakob Thaarup efter vidnerne var blevet hørt.

Han mener, at den kvindelige tv-kendis skal idømmes i hvert fald to års fængsel.

Tv-kendissen har siddet varetægtsfængslet siden 10. september. Hun nægter sig ligesom de fem unge skyldig i tiltalen.

Forsvareren mener, at tv-værtinden skal frifindes. Hvis hun kendes skyldig mener han, at hun bør dømmes cirka et års fængsel.

Han argumenterer for, at der er en række formildende omstændigheder. Herunder, at tv-kendissen havde været udsat for chikane fra ekskæresten, ligesom hun også befandt sig i en oprevet tilstand.

Den skæbnesvangre februaraften skulle de fire drenge iført elefanthuer have trængt ind i ekskærestens hus, hvor de i soveværelset vækkede ham med trusler om vold.

  • - Det var voldsomt. Jeg var ustyrligt bange. Det er da ikke nogen hemmelighed, fortalte ekskæresten i retten.

  • Tæskeholdet kastede efterfølgende ifølge politiet ekskærestens iPad, iPhone, router og bilnøgler i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbarcomputer og ekskærestens NEM-ID.

    Et halvt år efter var den gal igen.

    Ifølge tiltalen begik den ene af de tiltalte sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært, der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.

  • - Jeg skulle bare have tæsk, fordi jeg var et pædofilt svin, fortalte eks-kæreste, da det var hans tur til at vidne i retten.

    Tv-kendissen har selv forklaret i retten, at ekskæresten efter deres brud var begyndt at skrive ubehagelige ting om hende til hendes omgangskreds.

    - Der sker det, at jeg beynder at blive ringet op af alle mulige der alle har modtaget et brev fra ham, hvor der står, at jeg udover at være alkoholiker og pillemisbruger også er en dårlig mor.

    • - Overvejede du flere sådan håndfaste metoder?, spurgte anklageren.

    • - Ja, jeg får en blodprop i hjernen, og det er helt tydeligt, at jeg ikke tåler det. Den måde, jeg valgte at håndtere det, er helt galt. Jeg undskylder til alle, der er her i dag. Jeg har handlet dybt forkert. De drenge ville bare hjælpe.

    • - Jeg ville ønske, at jeg kunne tage den her straf selv, fortalte den tidligere tv-værtinde, som vedkendte, at hun havde sendt de unge drenge hjem til ekskæresten for at "skræmme ham".

      • - Jeg er ked af, at jeg ikke var stærk nok til at modstå det pres, som han lagde på mig.

      • Da der er navneforbud i sagen, er SE og HØR afskrevet fra at skrive tv-værtens navn.

      Der ventes at falde dom i sagen mandag i næste uge.

Sponsoreret indhold