Kendte1. februar 2021

Natasja Crone: Vi så grimme sider af hinanden

TV 2-kæresterne Natasja Crone og Rasmus Tantholdts romantiske forhold var i begyndelsen præget af tvivl og drama
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/crone_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Da Natasja Crone og kollegaen Rasmus Tantholdt blev forelskede for snart fem år siden, var alt ej blot rosenrødt.

https://imgix.seoghoer.dk/crone_1_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Slap nu af!
I interviewet røber Natasja Crone, at kæresten Rasmus Tantholdt, 47, har imponerende meget energi.
Når han kommer hjem fra et job i et af verdens brændpunkter, laver han gerne middag og vil planlægge ferie, men så sørger Natasja for at minde ham om, at han skal trække stikket og slappe af. (Foto: Mikael Rieck)

Det afslører TV 2-værten Natasja Crone, 50, i et ærligt interview.

– Egentlig ville vi begge gerne forholdet, men det var også sådan lidt “okay, med vores bagage ...?”.

Vi kom med hver vores forliste forhold og lavede lidt en gentagelse af noget, vi havde prøvet før, siger Crone i et interview med ALT for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/crone_4_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Rasmus Tantholdt var for nylig blevet skilt fra TV 2-nyhedsværten Cecilie Beck, 50, da forholdet til Natasja begyndte. (Foto: Martin Høien)

TV 2-turtelduerne var sikre på, at mange ville have en mening om, at de to fandt sammen, efter de begge før havde dannet par med andre TV 2-kolleger.

https://imgix.seoghoer.dk/crone_3_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Natasja Crone dannede par med TV 2-nyhedsværten Lasse Sjørslev, 46, i syv år.
Forholdet var for nylig forlist, da hun fandt sammen med Tantholdt. (Foto: Mikael Rieck)

– Vi var begge meget i tvivl og skiftedes til at trække følehornene til os.

Og når vi gjorde det, følte den anden sig forladt eller i hvert fald svigtet.

Det betød, at vi tidligt så nogle grimme sider af hinanden, fortæller Natasja og fastslår samtidig, at der ikke er langt til drama og store følelser, når man blander kærlighed, forelskelse og tvivl.

Nu holder det

I begyndelsen holdt Natasja og Rasmus deres forhold meget hemmeligt – af frygt for at stå frem som kærester for så hurtigt at gå fra hinanden igen.

Men på et tidspunkt i løbet af årsskiftet mellem 2016 og ‘17 tog de beslutningen om at springe ud som par.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/crone_5_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hjem til “Nyhederne”
Det seneste halvandet år har hun styret løjerne i “Go’ aften Live”, men faktisk har hun bare været udlånt til det bløde TV 2-format.
Til sommer vender Natasja Crone, 50, tilbage til “Nyhederne”, og her skal hun så atter stille om til kæresten Tantholdt, når han rapporterer ude fra den store verden. (Foto: Dan Mariegaard)

Lige siden har de holdt sammen i tykt og tyndt, og Natasja mener faktisk, at den turbulente begyndelse har gjort noget godt for forholdet.

Parret lærte nemlig tidligt, hvordan de hver især reagerer i konflikter.

Andres mening om deres forhold har Natasja været meget bevidst om.

En af parrets bekendte ytrede for længe siden, at hverken Natasja eller Rasmus kunne være sammen med den samme i 20 år, men det vil Natasja gerne modbevise.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/crone.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Fra sit ægteskab med eksmanden Nikolaj Back har Natasja sine nu voksne sønner Noah, 18, og Samuel, 22.
Førstnævnte er et af landets mest funklende fodboldtalenter – læs mere på side 26-27. (Foto: Dan Mariegaard)

TV 2-værten har et par forliste forhold bag sig, men Rasmus er den helt rigtige for hende.

– Lykkes det så at blive sammen? Det tror jeg på, at det gør, siger Natasja til ALT For Damerne.

Crone har to voksne sønner fra sit tidligere ægteskab, og Rasmus Tantholdt har en teenagesøn fra sit ægteskab med en helt tredje TV 2-eksvært, Caroline Boserup.

Sponsoreret indhold