Hollywood10. februar 2014

Kirstie Alley raser over giraf-drab

Skuespilleren blander sig på Twitter i Marius' død
https://imgix.seoghoer.dk/media/bbaad3fa3f94493ab62bf122336b9141.jpg
 Foto: All Over



Søndag måtte girafungen Marius lade livet for en boltpistol i København Zoo.

Grunden til aflivning var, at girafungen var i overskud, og at det ikke var muligt at sende ham til en anden zoologisk have, uden at skabe indavlsproblemer.

Kirstie Alley: Vild forvandling

Men drabet på den langhalsede dyreunge har fået danske dyreelskere op i det røde felt. Og danskerne er ikke de eneste. Også den britiske komiker Ricky Gervais melder sig nu under Marius' faner og skælder ud på Københavns zoologiske have.

- Jeg er meget skuffet over København Zoo, skriver komikeren søndag på sin Facebook-profil og fortsætter:

- At dræbe et smukt og sundt dyr, fordi det er i overskud, er simpelthen ikke godt nok, skriver han.

Også den amerikanske komiker og skuespiller Kirstie Alley var på banen på Twitter med kritik af aflivningen.

- Jeg har set meget misbrug i mit liv, men drabet på den babygiraf i Københavns Zoo er overvældende. Jeg bliver nødt til at tage en grædetur, skrev hun på sin Twitter-profil søndag.

Marius' aflivning og obduktion, som fandt sted foran søndagens Zoo-gæster, skete som et led i det europæiske avlsprogram for giraffer.

Hans kød blev anvendt som foder til rovdyrene.

Sponsoreret indhold