Krimi3. februar 2021

Præsenterer nyt digitalt coronapas

Onsdag morgen fortæller Finansministeriet om udviklingen af et coronapas i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Et coronapas til brug ved udenlandsrejser er så småt på vej.

Allerede fra slutningen af februar vil man kunne se sin coronavaccination på sundhed.dk - ligesom man kan se sine svar på coronatests. Om tre til fire måneder kan et teknologisk pas være klar.

Det fortæller fungerende finansminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag morgen.

I første omgang skal passer hjælpe de mange virksomheder i Danmark, der er afhænfige er kunne rejse for at udføre deres opgaver.

Udviklingen skal i gang og teknologien skal på plads, inden et coronapas er helt i mål. Der går dog nogle måneder, før det endelige digitale pas er klar, og det skyldes blandt andet, at opgaven skal i udbud.

I praksis bliver det digitale pas som et slags ekstra pas med testsvar, om man har antistoffer og om man er blevet vaccineret mod coronavirus, som man vil kunne vise frem på sin telefon.

Passet skal udviklet i samarbejde mellem regeringen, Dansk Industri og Dansk Erhvervsliv.

- Vi får glæde af digitalt coronapas mange år ud i fremtiden, siger direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, som vurderer, at coronapasset ikke skal være til for kun at løse et kortsigtet problem, men også virke på den lange bane.

Parterne, der er blevet enige om det nye pas, er overbeviste om, at coronapasset vil kunne være med til at genåbne landet, og derfor er det en rigtig god nyhed for både kulturliv, festivaler, restauranter og alle andre virksomheder.

- Det giver lys for enden af tunnellen, siger direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Dog understreger Morten Bødskov, at én særlig faktor er afgørende for en genåbning ad Danmark.

- Det vigtige er at understreger, at vi holder smitten nede, vi får vaccinerne ud, og så kan det her være et ekstra supplement, lyder det fra den fungerende finansminister.

Sponsoreret indhold