Optisk illusion deler vandene: Ser du en mand eller en hund?
Fra tid til anden dukker et billede op på internettet, som ved første øjekast ser ganske tilforladeligt ud.
Men hvor kommentarfunktioner da gudskelov afslører for os, at der åbenbart er voldsomt delte meninger om motivet.
Sådan et billede bliver nu delt vidt og bredt, da det tilsyneladende kan diskuteres, om det nu er en sød puddelhund, der leger i sneen, vi ser på billedet?
Eller om der i stedet er tale om en mørkklædt mand, der flygter med ryggen til?
”Jeg delte dette billede forleden. Jeg ser helt klart en mand, der løber ind mod skoven med en snedækket rygsæk på ryggen, indtil jeg blev gjort opmærksom på, at det er en hund,” skriver en bruger på Twitter.
En anden perfekt beskriver det lille skænderi, som man kan have med sig selv.
”Jeg har flirtet med dem begge.”
Fortæller om sindstilstand
The Sun har naturligvis skyndt sig at ringe til psykolog Lee Chambers, der påpeger, at dit udgangspunkt for at se på billedet har meget at sige.
Men også at det fortæller meget om din personlighed, hvilket motiv du ender med.
- Det spiller klart ind, hvor du først får fokus, men din nuværende psykologiske situation spiller faktisk også ind, fortæller han, før han uddyber:
- Føler du dig i øjeblikket ængstelig, så er du mere tilbøjelig til at se en mand, der flygter med ryggen til. Fordi du betragter billedet mere truende.
Dette perspektiv gælder desuden, ifølge Chambers, hvis du er pessimistisk eller har sværere ved at stole på folk.
Omvendt er du tilbøjelig til at få øje på hunden først, hvis du er ”et roligt sted”.
- Hvis du derimod er et optimistisk individ, så er det mere sandsynligt, at du ser noget, der bevæger sig ind i dit liv. Så vil du se hunden i de smukke sneklædte omgivelser, fortæller han.
Men hvad siger du? Er det en legesyg vovse eller en flygtende mand med en rygsæk, vi ser på billedet? Lad det blive afgjort én gang for alle i afstemningen her:
[node:aller-poll]