Reality8. februar 2021

Forelsket Teitur Skoubo har fundet kærligheden: Flygtet fra corona til Færøerne

"Paradise Hotel"-vinderen Teitur Skoubo er rejst til Færøerne for at bo, fordi der er langt færre restriktioner. Samtidig er den veltrænede paradiso smaskforelsket i en sød pige, som er med ham nordpå.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fleste af os drømmer nok om en hverdag uden restriktioner og corona. Den drøm udlever "Paradise Hotel"-fyren Teitur Skoubo lige nu.

Han er nemlig rejst hjem til Færøerne for at bo her under corona-lockdown nummer to. Det fortæller han i et interview med SE og HØR.

- Der er ingen restriktioner, og der er næsten intet corona. Her er meget frit. Jeg kan gå i fitness, café, restaurant og samles med flere, jubler Teitur.

Faktisk er der så restriktionsfrit på de nordlige øer, at paradisoen i weekenden har været på natklub med sine venner.

- Jeg har fået min frihed tilbage, og det er virkelig lækkert. Det føles ikke som at være i fængsel længere, og det gør mig glad, siger den veltrænede fyr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200706_wen_-_singletown_185.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foruden sine optrædener i "Paradise Hotel" og "Singletown" lever Teitur af at være personlig træner (Foto: Kaspar Wenstrup)

Har fundet kærligheden

Den nyfundne frihed på Færøerne er dog ikke det eneste, som Teitur jubler over for tiden. Han har nemlig mødt en pige.

- Der er en pige, som jeg ses meget med. Vi har det godt sammen, og vi bor sammen heroppe. Det tegner godt, og vi hygger os rigtig meget, siger færingen og fortsætter:

- Vi har ikke fået titel på endnu, men vi er eksklusive. Vi render ikke rundt og er sammen med andre, som tingene ser ud nu.

Teitur vil endnu ikke afsløre navnet på pigen, som nu har hans hjerte, men der går formentlig ikke lang tid, før han deler hende med sine mange fans.

- Jeg har ikke delt hende på Instagram endnu, men det kan godt være, det kommer til at ske. Først skal vi finde ud af, hvad det bliver mellem os, men det tegner til, at det ikke kun kommer til at ses i kort tid. Vi har det rigtig godt sammen, slår han fast.

I november slog Teitur op med reality-kæresten Christel Trubka, og siden har der floreret flere rygter om, at han skulle have noget kørende med både Lærke Wadmann og Nadja Hansen. Det er dog blevet afvist.

Læs mere om det her:

Sponsoreret indhold