Diana Benneweis: Vil finde sine børns mor

Diana Benneweis er selv adoptivbarn, men kendte sine rigtige forældre og netop derfor er det ekstra vigtigt for hende, at hendes to børn Nadia og Dawid får samme mulighed.
Derfor henvendte Diana sig, uden sine børn vidende, til DRs program "Sporløs", men fik desværre afslag.
- jeg er så nysgerrig og står klar med detektiver. Hvis det stod til mig, kunne vi tage til Polen allerede i morgen, udtaler cirkusdronningen til B.T. efter afslaget fra "Sporløs".
Datteren vil ikke
Dianas 21-årige datter Nadia griner lidt af sin mors forsøg på at komme i "Sporløs".
- Det er mest min mor, som er nysgerrig efter at opsøge min biologiske mor. Jeg har ikke lyst lige nu, men måske om nogle år, siger Nadia Benneweis til avisen.
Tvillingerne blev hentet til Danmark, da de var 18 måneder gamle. Deres biologiske mor lever endnu, mens faderen er død. Desuden har de tre biologiske søskende, som de aldrig har kendt.