Kendte22. februar 2021

Eugen-Olsen støtter Christian Kjær: Det er unfair

Dronningens forhenværende ceremonimester giver den tidligere kammerherre en trøstende skulder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eugen.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Selv om han er dømt ude af dronning Margrethe, 80, kan Christian Kjær, 77, regne med opbakning fra en tidligere topchef i kongehuset. Christian Eugen-Olsen, 79, der i 22 år var kongehusets ceremonimester.

Han er uforstående over for det faktum, at Kjær mistede sit jagttegn i forbindelse med, at han fik en dom for at køre ind i en official ved et cykelløb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_1_2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Christian Kjær mistede sit jagttegn, der betød uendeligt meget for ham. Ligesom venskabet til jagtkamme-raten prins Henrik. (Foto: Jesper Sunesen)

– Jeg kan ikke forstå, at man efter en færdselsforseelse skal miste sit jagttegn. Jeg kan ikke se, at de to ting hænger sammen. Det er unfair, siger Christian Eugen-Olsen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henriks_venner_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Christian Kjær fik frataget sine titler og ordner, og det har været hårdt for ham. (Foto: Hanne Juul)

– Det var på grund af straffen. Når man er straffet, er man ikke i stand til at bevare sine dekorationer. Det er helt normalt, så det er der ikke noget specielt i. Men selvfølgelig er det hårdt for ham, slår Eugen-Olsen fast.

Hårdt for Kjær

Han er mere varsom, når han skal vurdere, hvad han mener om, at den tidligere kammerherre fik frataget titler og ordner.

– Jeg kender ham jo, så jeg er ked af det, og jeg synes, det er for hårdt for ham på en eller anden måde. Men jeg har ikke den hele viden om, hvad der foregik, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Der er formentlig ikke meget kontakt mellem dronning Margrethe og Christian Kjær, efter at hun strippede ham for ordner og titler. (Foto: Martin Høien)

Som Christian Kjærs personlige ven ved han dog, at det ikke var nemt for ham. Og han vil ikke give sin personlige mening om, om hvorvidt det var fair at få fjernet titlerne.

– Det er personligt mellem ham og mig og det vil jeg ikke have udstillet i blade. Men for ham var det hårdt.

Sponsoreret indhold