”Kongerne”-Kia åbner helt op: Så syg var jeg
Den 17. september 2017 blev Kia Sødergreen mor for første gang, da hun fødte hende og nu ekskæresten Walid ”Knaldperlen” Becharas søn Marcus.
Det er for de fleste en lykkelig begivenhed at blive forældre, men for realityparret blev lykken hurtigt erstattet af frygt og angst.
Det fortæller Kia i sin nye bog ”Bag facaden”, hvor hun for første gang lukker helt op og lader offentligheden komme endnu tættere på end før.
For lige siden Kia kan huske, har hun haft det svært, og hun har været plaget af mange psykiske lidelser. Herunder OCD og angst.
Nu afslører hun også, at hun lider af paranoid skizofreni.
Kia var bare 16 år gammel, da hun første gang fik at vide, at hun led af skizofreni.
Siden blev den diagnose ændret til paranoid skizofreni, og det er den diagnose, der har gjort de sidste år ulidelige for parret og deres lille søn.
For efter ankomsten af lille Marcus blev stemmerne, hun hørte, højere end de havde været tidligere.
- Nogle gange bliver jeg bange for, om jeg kan finde på at gøre det, stemmerne siger. Jeg ser det, som stemmerne vil have mig til at gøre. Jeg ser, jeg kvæler Marcus, eller stikker Walle ned med en brødkniv om natten, skriver hun ærligt i sin nye bog.
Derfor undgår hun altid at være alene med Marcus og sove sammen med Walle, når hun en sjælden gang imellem ser dem.
Artiklen fortsætter under billedet...
I bogen fortæller Kia, hvor svært det er at rumme både at skulle være mor og håndtere psykiske lidelser. Foto: Mikael Rieck
I bogen skriver hun desuden, at hun den dag i dag endnu ikke har været alene sammen med sin nu treårige søn Marcus.
Et svært forhold
Kia Sødergreen og Walid ”Knaldperlen” Bechara nåede at danne par i syv år, inden de i september måned sidste år annoncerede, at de var gået fra hinanden.
De mødte hinanden under optagelserne til Kanal 5-programmet ”Kongerne helt til hest”, og de to faldt hurtigt for hinanden. Programmet blev optaget over tre uger, og parret flyttede sammen kort tid efter.
Walid har siden Marcus var blot tre uger gammel ageret alenefar, da Kia har været ”ind og ud af psykiatriske afdelinger” og i dag bor hun på et bosted på Sjælland.
I dag bor Walid sammen med parrets søn i Jylland, og derfor ser hun ikke længere meget til sin søn.