Kongelige15. februar 2021

Dronning Silvia skadet efter fald

Den svenske dronning har fået flere brud på sit ene håndled
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silvia.jpg
 (Foto: All Over)

Dronning Silvia af Sverige er kommet til skade mandag morgen, efter hun er faldet hjemme på Drottningholm Slot tæt på Stockholm.

Den 77-årige dronning har fået skader på sit håndled i forbindelse med faldet, skriver det svenske kongehus i en pressemeddelelse.

Ifølge svenske Expressen er det ikke kun sket ét brud, men flere brud på håndleddet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega160391_001.jpg
 Foto: MEGA

Kong Carl Gustav og dronning Silvia af Sverige. (Foto: MEGA)

Hun blev kørt med ambulance til hospitalet.

Hun er nu tilbage på slottet, efter hun er blevet behandlet på Danderyd Sygehus, hvor det blev slået fast, at hun har fået et brud på højre håndled.

Dronningen af Sverige skulle have det godt efter omstændighederne, står der i den kortfattede pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold