Meghan og Harry gør det igen: Stjæler al opmærksomheden
Da den 39-årige skuespillerinde og hertuginde Meghan Markle og hendes 36-årige prins Harry i søndags valgte at afsløre, at de venter barn nummer to, var det ikke tilfældigt, at nyheden kom netop denne dag.
Artiklen fortsætter under billedet …
Foto: MEGA
Alligevel er fans af det britiske kongehus ikke vilde med, at nyheden kommer nu.
Og flere mener således, at Meghan og Harry nu løber med al opmærksomheden.
Det skriver Daily Mail.
Prinsesse Eugenie, 30, og hendes mand Jack Brooksbank, 35, har nemlig endnu til gode at offentliggøre billeder af deres lille vidunder.
Og særligt på Twitter mener folk, at Meghan Markle og Harry burde have ventet med at offentliggøre deres graviditetsnyhed, indtil de nybagte forældre i den royale familie, netop havde delt et billede af deres nyfødte søn.
Hele situationen bliver ikke bedre af, at Meghan og Harry, der i januar sidste år trak sig tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, før har stjålet al opmærksomheden.
Og dengang gik det også ud over netop Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.
Meghan Markle og prins Harrys lille ny kommer til verden i maj måned, hvor også deres søn Archie har fødselsdag. Han fylder to år den 6. maj.
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank blev forældre for første gang den 9. februar i år, da Eugenie fødte en lille søn.