Luksusfælden23. februar 2021

Luna fra ”Luksusfælden” lyver på Instagram: Sådan går det hende i dag

Det er vigtigt for Luna fra Randers at være ærlig over for sine mere end 20.000 følgere på Instagram. Men er hun nu også det?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luna_lyver_-_luksusfaelden_nedtakt.jpg
 (Foto: NENT Group)

Da ”Luksusfælden”-eksperterne Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen tager en tur til Randers, er det for at hjælpe Luna, hvis økonomi er noget nær kørt i sænk.

Luna, som blandt andet også er kendt fra realityprogrammet ”De Unge Mødre”, lever en tilværelse, hvor hurtige løsninger og take-away æder store dele at hendes SU.

Og da ”Luksusfælden” kommer forbi har hun en samlet gæld på intet mindre end 821.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luna_fra_luksusfaelden_staar_i_lort_til_halsen.jpg
 (Foto: NENT Group)

Foto: NENT Group

Luna har masser af dårlige undskyldninger, og selv om hun gør en dyd ud af at være ærlig over for sin store fanskare på Instagram, fortæller hun alligevel ikke hele sandheden, når det kommer til økonomi.

- Det er ikke, fordi det fx har været en hemmelighed, at jeg har stået i RKI, det har jeg snakket om førhen. Men jeg tror, at den der uærlighed har bundet i, at jeg jo slet ikke har vidst, hvor slemt det stod til.

- Jeg har jo lagt låg på det – for jeg har gået, uden at betale af til nogen, og bare ladet, som om det ikke eksisterede – i næsten to år, fordi jeg ikke har kunne overskue det, lyder det nu ærligt fra Luna til SE og HØR

Eksperterne beder imidlertid Luna om netop at være ærlig over for sine følgere på Instagram - men også over for sine veninder, som glædeligt har taget imod, når Luna har inviteret på restaurantbesøg. Ingen er nemlig været klar over, hvor galt det i virkeligheden står til hjemme hos Luna og hendes tre børn.

Og de fleste tager også godt imod det, da Luna lægger kortene på bordet:

- Der har lige været en enkelt fake-profil, der skrev til mig. Men ellers har jeg fået ufattelig mange søde beskeder fra mine følgere og mennesker, jeg aldrig nogensinde har stiftet bekendtskab med før, fortæller en tydeligt glad Luna, der i programmet ellers var nervøs for, hvordan udmeldingen om hendes økonomi ville blive modtaget.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

”Luksusfælden”-eksperterne lægger et budget for Luna – og her er det således slut med dyre restaurantbesøg, take-away og hyppige besøg hos slagteren.

Og heldigvis er det ikke noget, der er svært at overholde:

- Det går superfint. Der er ikke nogen frikadellesandwich længere, griner Luna, der således refererer til sine besøg hos den lokale slagter.

- Og det der med at holde sig inden for rammerne i budgettet – det kører bare på skinner, forklarer hun videre og understreger, at hun de fleste dage nu laver sin mad selv.

Luna betaler således stadig til alle sine kreditorer, og hun har styr på økonomien. Og fremtiden ser da også lys ud:

- Min drøm er egentlig primært at få færdiggjort min uddannelse, blive gældfri og være glad og have det godt, fortæller Luna, der til dagligt er filosofistuderende.

Sponsoreret indhold