Kongelige23. februar 2021

Prins Edward taler ud: Sådan har prins Philip det

99-årige prins Philip er i dag indlagt på ottende dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dag er ottendedagen for prins Philips indlæggelse, men det er ikke mange detaljer, der er sluppet ud om den britiske prins' sygdom.

Dronning Elizabeth og prins Philips yngste barn, 56-årige prins Edward, fortalte i dag til Sky News, hvordan hans 99-årige far har det.

Til nyhedskanalen fortæller han, at han har talt i telefon med sin far.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega720315_013.jpg
 Foto: MEGA

Det er prins Edward yderst til venstre på billedet. Han står sammen med sin hustru Sophie. Foto: MEGA

- Så vidt jeg ved, jeg talte med ham den anden dag, så har han det meget bedre, tak. Og han ser frem til at komme ud, hvilket er det mest positive, fortæller prinsen og tilføjer:

- Så vi krydser fingre.

I samme ombæring har Buckingham Palace for første gang siden prinsens indlæggelse i sidste uge sendt en meddelelse ud om prinsens tilstand:

- Hertugen af Edinburgh forbliver på King Edward VII's Hospital, hvor han modtager medicinsk behandling for en infektion. Han har det godt og tager godt mod behandlingen, men det forventes ikke, at han forlader hospitalet før om flere dage.

Sponsoreret indhold