Kendte26. februar 2021

Hjalmers store dilemma: Derfor holder jeg min kæreste hemmelig

Musiker Hjalmer Larsen holder så vidt muligt karriere og privatliv adskilt. Det kan faktisk give ham helt ondt i maven at gøre det modsatte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191102_hjp6842.jpg
 Foto: Hanne Juul

- Jeg har en kæreste, hun hedder Julie, fortæller Hjalmer Larsen om sin kæreste gennem flere år, som gør ham ”så glad,” da han i ”Hjerteflimmer for voksne” af vært Sara Bro bliver spurgt til sin kærlighedsstatus.

Men faktisk er det ikke mange af Hjalmers fans og følgere, der kender særlig meget til denne Julie.

For mens karrieren kører på skinner – og Hjalmer som søn af den ikoniske Kim Larsen altid har levet et liv mere eller mindre i spotlyset – så gør han en dyd ud af at holde sit privatliv for sig selv.

- Jeg kommer også fra en familie, hvor vi virkelig var private. Hvis du går ind i showbiz, så er det herovre og alt andet er herovre. Det skal skilles ad, fortæller han.

Sværere og sværere

Men i takt med, at interessen for hans person – og ikke bare hans musik – voksede, har det været sværere og sværere at holde privatlivet privat.

- Men på et tidspunkt kunne man også mærke, at hun gik og tænkte; "Hvorfor er det egentlig, du slet ikke vil lade nogen vide, at vi er kærester?" Og hendes veninder undrede sig over, at jeg aldrig postede noget om eller siger noget om Julie, siger han, før han fortsætter:

- Og der kom en kile. Og jo længere den var der, jo sværere blev det så endelig at lave den story.

Han nævner eksempelvis det sociale medie Jodel, som en stor faktor, hvor sladder og rygter gav ham endnu mere lyst til at gemme Julie væk, og holde hende for sig selv.

- Jeg har virkelig haft behov for at holde på denne her lille, fine, store, smukke ting, som vi har – kun og og vores familie.

Ikke med på løberen

Kæresten Julie bor på Frederiksberg, kun en syv minutters cykeltur fra Hjalmer Larsens hjem, og de to kan sagtens gå en tur sammen. Men i sammenhæng, hvor han optræder som den ”offentlige Hjalmer”, er hun aldrig med.

I podcasten får sangeren råd fra både ”Vild med dans”-vært Sarah Grünewald og parterapeut Jytte Vikkelsøe. Førstnævnte har i dén grad også oplevelser med forhold, hvor partneren ikke umiddelbart har behov for at optræde på den røde løber.

https://imgix.seoghoer.dk/copy_of_20200617_dm_premiere_the_kindness_of_strangers_025.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Sarah Grünewald viste sin kæreste Ben frem på den røde løber i sommer.
(Foto: Dan Mariegaard)

Sangeren er begyndt at poste sin kæreste på sin Instagram, men han får ofte ondt i maven, når han skal gøre det. Derfor efterlyser han en balance, som kan gøre, at han er mere tryg i at eksponere sin Julie.

Hjalmer håber, at han en dag skal flytte sammen med kæresten, men det er ikke noget, parret har travlt med.

Sponsoreret indhold