Reality1. marts 2021

”Singletown” vender tilbage

Produktionen bag det populære realityprogram er nu i fuld gang med at lede efter friske og modige singler til en ny sæson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Er du single og ready to mingle? Eller elskede du bare at se første sæson af ”Singletown”?

Hvis én eller begge dele er tilfældet, så er der godt nyt.

For Discovery + afslører nu, at det populære kærlighedseksperiment vender stærkt tilbage, og at optagelserne til den næste sæson starter allerede i juni.

Produktionsselskabet Metronome skriver, at de i forbindelse med den nye omgang ”Singletown” søger skønne singler, som har lyst til at gå på date med en af de dejlige deltagere.

Man skal være mellem 18 og 35, og så skal selvfølgelig være ”max klar på en date i København i juni”.

Man kan søge i formularen i dette link.

https://imgix.seoghoer.dk/20201001_wen_-_singletown_7.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Blandt deltagerne i første sæson var Christel og Teitur (Foto: Kaspar Wenstrup)

”Singletown” var som realityformat splinternyt, da det ramte de danske tv-stuer i september 2020.

Programmet blander flere elementer, som vi allerede kender fra tidligere realityshows, hvor kærlighed, tillid og venskab bliver sat på prøve.

Kæresteparrene i programmet bliver nemlig skilt ad og skal bo i hver deres lejlighed.

Her skal de så møde friske singler, som de også skal på date med. Alt imens deres kærester kan se med.

Sponsoreret indhold