Sonja Oppenhagen er til det kolde gys: Hopper i havet
Energiniveauet er højt hjemme hos Sonja Oppenhagen. For selv om den folkekære skuespiller sagtens kunne trække pensionskortet, er hun stadig i fuld vigør.
– Jeg tror, det er medfødt, at jeg har meget energi. Jeg tror, det er genetisk, og så handler det om, hvordan man er som menneske. Om man er tung eller let i sindet, og jeg er let i sindet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sonja Oppenhagen har været med i “Badehotellet” i syv sæsoner.
– Det er simpelthen så dejligt. Jeg har levet det meste af mit liv som freelanceskuespiller, så det er virkelig rart at gense sine kollegaer år efter år, siger hun.
Her er hun med Ulla Vejby, 36, Bodil Jørgensen, 59, og Anette Støvelbæk, 53. (Foto: Jesper Sunesen)
Jeg ser altid, at glasset er halvfyldt, siger Sonja, der nyder rollen som Lydia i “Badehotellet”.
Skuespillet er og bliver hendes passion, og hun har elsket at stå på scenen og foran et kamera, siden hun som teenager blev landskendt for sine roller i blandt andet “Min søsters børn”-filmene.
Vinterbadning
Lige nu holder hun dog en pause, da corona har sat en stopper for hendes arbejde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sonja Oppenhagen og Stig Christensen har været gift siden 2001 og bor sammen i Nordsjælland. (Foto: Lars H. Laursen)
– Så slapper jeg af ved at være sammen med min familie og mine børn og børnebørn. Jeg tager i sommerhus og læser en masse ting, som jeg ellers ikke får læst, fordi jeg altid skal læse manuskripter, siger den sympatiske skuespiller, der har to børn og tre børnebørn.
Hun har sommerhus i Nordsjælland, og her nyder hun at komme ud i naturen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Skuespilleren nyder tiden med sine tre børnebørn. Her er med barnebarnet Julia for to år siden. (Foto: Thomas Laursen)
– Jeg har meget brug for at gå i naturen og at være i naturen. Og så er jeg også vinterbader. Det holder jeg meget af. Men det bliver ikke så meget i vinter, da saunaerne er lukkede. Men jeg springer da i vandet en gang imellem, siger Sonja.
60 år og på toppen: Sejlivede Bodil
Sikre optagelser
Heldigvis nåede hun og resten af holdet at optage ottende sæson af “Badehotellet” sidste sommer og efterår, da landet for en stund oplevede nogenlunde normale tilstande.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Vi ses, når vi optager badehotellet, men vi ses ikke privat. Men vi har det godt sammen, og vi griner meget, siger Sonja Oppenhagen om forholdet til Birthe Neumann, 73, som har rollen som fru Fjeldsø. (Foto: TV 2: Mike Kollöffel)
– Det er forløbet fantastisk godt. For det første var det sommer, og smittetallet var meget lavt, og så blev der lavet så mange restriktioner og tiltag, så vi følte os faktisk ret sikre, da vi var meget delt op, siger fru Oppenhagen.
Da snakken falder på fremtiden, kan hun ikke holde latteren tilbage.
– Jeg håber på, at vi kommer i gang igen. Men vi ved ingenting. Lige nu kan vi ikke rigtig spå om fremtiden, kommer det med et grin fra Sonja.
Sonja Oppenhagen afslører: Jeg var uartig