Kendte6. marts 2021

Aldrig set før i Dansk Melodi Grand Prix

Et særlig element, der er ret vigtigt for stemningen til Dansk Melodi Grand Prix, bliver anderledes i år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/download_1_0.jpg
 Foto: Betina Garcia/DR

Når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen lørdag aften, bliver det ikke, som det plejer at være.

Normalt skal artisterne fremhøre deres sange og brag af en optræden foran et publikum på en stor scene som Jyske Bank Boxen i Herning i 2019 og Gigantium i Aalborg i 2018.

Men i år rykker musikkonkurrencen ind i noget mindre rammer i et DR-studie.

Helt præcist kommer det til at foregå i studie 5 i DR Byen uden fysisk publikum, oplyser DR.

Studie 5 er blandt andet også blevet brugt til de tidligere "X Factor"-shows og "Alle mod 1", og der vil normalt være plads til 400 publikummer.

Dog har arrangørene ikke glemt, hvor vigtigt et jublende publikum er for stemningen, og derfor prøver de et helt nyt koncept af, der ikke er set før i Dansk Melodi Grand Prix.

Der vil nemlig blive opsat en digital publikumsvæg, som skal fyldes med seere, der sidder hjemme i stuen og er med over Zoom, mens de otte artister dyster om at komme videre til Eurovision Song Contest i Rotterdam, Holland, til maj.

Sidste år var Dansk Melodi Grand Prix på grund af coronavirus også uden publikum, men festilighederne blev stadig afholdt i en rungende tomt Royal Arena i København, hvor der er plads til 17.000 siddende og stående gæster til kultur-og musikarrangementer.

Hvis du så med sidste år husker du nok, at det var mildest talt specialt og nærmest uhyggeligt med den store, helt tomme sal, mens der blev afspillet dåselatter og kunstige klap.

Hvordan det bliver i år, må tiden vise. Dansk Melodi Grand Prix sendes på DR1 og DRTV klokken 20, og du kan også følge med live på sh.dk, når showet begynder.

Sponsoreret indhold