Kongelige8. marts 2021

Meghan slår fast: Det var Kate, der fik mig til at græde - ikke omvendt

Der har længe floreret rygter om, at de to svigerinder ikke kunne holde hinanden ud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tilbage i 2018 opstod et vedholdende rygte om, at hertuginde Meghan, 39, angiveligt skulle have fået sin svigerinde, 39-årige hertuginde Kate, til at græde.

I 2020 kom det så frem, at det var en episode, hvor de to hertuginder skændtes om brugen af strømpebukser på Meghans bryllupsdag, der fik tårerne til at trille.

Men i det nye, chokerende interview, der i nat blev sendt på amerikansk tv, fortæller den tidligere "Suits"-stjerne, at det ikke var hende, der fik Kate til at græde - det var omvendt.

Artiken fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/21067133813499-1920x1441we.jpg
 Foto: Joe Pugliese/AP/Ritzau Scanpix

Hertuginde Meghan afslører adskillige chokerende sandheder over for Oprah Winfrey. Foto: Joe Pugliese/AP/Ritzau Scanpix

Meghan kalder episoden for "et vendepunkt", men hun slår altså fast, at det var hende - og ikke Kate - der brød grædende sammen.

- Det omvendte skete, slår Meghan fast og henviser til de rygter om, at det var hende, der fik Kate til at græde.

- Og jeg siger det ikke for at nedgøre nogen, for det var en virkelig hård uge op til bryluppet, og hun var virkelig oprørt over noget. Men hun erkendte det, og hun undskyldte og gav mig blomster og et kort, hvor hun undskyldte, fortæller Meghan.

Dog ønsker Meghan ikke at komme ind på, hvad der fik de to svigerinder på barikaderne:

- Jeg synes faktisk ikke, det er fair over for hende at gå ind i detaljer, for hun har undskyldt, og jeg har tilgivet hende, fortæller Meghan, der tilføjer, at hun var chokeret over, hvordan pressen kastede sig over historien flere måneder efter brylluppet.

- Jeg ville aldrig nogensinde have det frem om hende, selvom det skete, slår Meghan fast, hvorefter hun beskriver, at pressen er ivrige efter at have en fortælling om en helt og en skurk.

Trods forskellighederne kalder Meghan Kate for "en god person" og slår fast:

- Hvis du elsker mig, behøver du ikke at hade hende. Og hvis du elsker hende, skal du ikke hade mig.

Sponsoreret indhold