Kendte8. marts 2021

Asger Aamund afslører: Skulle have heddet Jensen til efternavn

Erhvervsmandens far hed faktisk Jensen til efternavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aamund.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I den seneste udgave af "Mads og A-holdet" diskuteres et dilemma, hvor en kvinde overvejer at skifte efternavn.

Og her kommer 81-årige Asger Aamund med en afsløring om hans eget efternavn.

Erhvervsmanden, der sammen med Hella Joof og Natasha Al-Hariri er del af A-holdet, fortæller, at hans far oprindeligt hed Jensen til efternavn.

- Da han blev gift anden gang, så ville konen ikke hedde Jensen, hun ville havde et meget fint navn. Hun hed Lichtenberg, så hun ville sgu ikke hedde Jensen, fortæller han og fortsætter:

- Så gav han hende en navnebog og sagde: "Så må du selv finde noget, du gerne vil have", og Aamund blev jo stavet der i 30'erne med to A'er, gammeldags Å, så kom hun først i telefonbogen. Så sagde hun, hun gerne ville hedde Aamund, fortæller han.

81-årige Asger Aamund har givet sit efternavn videre til sine to børn: Malou og Martin Aamund. Han er desuden bror til forfatteren Jane Aamund.

Han danner i dag par med Suzanne Bjerrehuus.

Sponsoreret indhold