Krimi11. marts 2021

Dagen du ikke glemmer: Et år med coronapandemi

For præcist ét år siden var det nok de færreste, der var klar over, at de var vågnet op til en dag, hvor meget af det kendte ville forandres
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200417-142203-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

11. marts 2020 er i dag præcist ét år siden, og det er helt sikkert en dag, du ikke glemmer.

Det var skelsættende. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede coronaudbruddet for en pandemi, og få timer senere gik statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen og holdt pressemøde i Spejlsalen, hvor hun lukkede landet ned.

På dagen, hvor Danmark lukkede ned, var 514 danskere smittet. I dag har over 200.000 danske coronaprøver vist sig at være positive.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200417-142203-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Situationens alvor var ikke til at tage fejl af, da en sortklædt Mette Frederiksen holdt pressemøde 11. marts 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

To uger før det historiske pressemøde var den første dansker blevet smittet med coronavirus. En virus, der kort tid forinden stadig blev kaldt for en "mystisk virus" fra den kinesiske by Wuhan af medierne.

Til at begynde med var der kun tale om en nedlukning af landet på to uger.

Det var nok de færreste, der dengang kunne forestille sig, at vi her et år efter kun må forsamle os fem personer af gangen, at mange efterhånden har fået opbygget en samling af stofmundbind, og at man ikke har kunne drikke en fadøl på en bar siden december.

Gense det historiske øjeblik nedenfor. Artiklen fortsætter under videoen ...

Det føles nærmest som en evighed siden, at corona bare var noget, man drak afklølet med lime til. SE og HØR har udvalgt en lille udpluk at det, der er blevet en del af den nye virkelighed på bare et år:

Nye ord

Næsten lige så hurtigt, som coronavirussen spreder sig, har nye og mindre almindelige ord spredt sig til vores sprogbrug.

"Social boble", "værnemidler", "forsamlingsforbud" og "karantæne" er ord, de færreste danskere brugte på daglig basis før pandemien, men i dag er vi helt med på, hvad der tales om.

Et ord, vi også har hørt en gang eller to det forgange år, er "samfundssind", der blev kåret til årets ord 2020.

Sprit, sprit og ATTER SPRIT

Det seneste år har sprit nærmere været noget, man har puttet på hænderne end i ganen.

Nærmest fra den ene dag til den anden var der spritstandere overalt i butikkerne, arbejdspladserne og i private hjem.

De nye vaner om at holde hænderne virusfri med de brandbare væsker er da også gået galt for nogen, som da en håndsprit eksoloderede i ansigtet på en 19-årige kvinde.

Albue-hilsen

Med en dødelige virus, der spredte sig, var kys og kram noget af det første, danskerne fik at vide, de skulle holde op med. Der var allerede 6. marts 2020, at sundhedsmyndighederne kom med den klare anbefaling om dette.

Men helt er hilsnerne dog ikke droppet. I dag er man ikke i tvivl, hvad der skal ske, når nogen stikker en albuen fren. Der skal hilses ved at slå albuerne sammen.

Selv realitystjernen Kim Kardashian har taget nye, corona-venlige hilsner til sig.

digitale møder og fester

Vi er på et år blevet eksperter i at holde vores social distancing og i stedet mødes på platforme som Zoom, Teams og Facetime til både festlige lag, hjemmeundervisning og seriøse møder med kollegaerne.

Men det er helt sikkert alle, der er er lige skarpe til det dér med digitale møder, selvom vi har haft lang tid til at vænne os til, at møder nu sjældent sker i indlukkede lokaler.

Helt galt gik det for en advokat fra Texas, der med et filter blev forvandet til en trist kat.

Sponsoreret indhold