Med i det fine selskab: Lie på pletten
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bor, når ens kone lever af at indrette, og man samtidig er venner med landets rigeste samt de kongelige.
Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas har strammet sig an for at indfri alle forventninger.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nej, det er ikke indgangen til et covid-19-testcenter – det er Nikolaj Lie Kaas’ nye hjem set fra vejen. (Foto: Martin Høien)
Nu kan han og hustruen Anne Langkilde Lie Kaas invitere både kronprinsparret og Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, og hans hustru, Anne, hjem uden at tabe ansigt.
Den 47-årige filmstjerne og hans fire år yngre viv har smidt 16 millioner kroner på bordet som betaling for en 322 kvadratmeter stor herskabsbolig i Hellerup.
Selv om prisen indikerer noget andet, så er der ikke tale om noget slot, men et syvværelsers palæ fra 1934.
Lån på 9,65 millioner
Samtidig med huskøbet har parret, som er forældre til to døtre, skilt sig af med villalejligheden, som også ligger i Hellerup. Den fik de 11,5 millioner kroner for. Men den var også “kun” på 152 kvadratmeter.
Nikolaj og Anne har i forbindelse med huskøbet lånt 9.650.000 kroner af kreditforeningen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lie Kaas-palæet ligger på en 788 kvadratmeter stor grund. (Foto: Google Maps)
Med købet af palæet kommer filmstjernen med gummiansigtet til at bo et minuts gang fra skuespillerkollegaen Mads Mikkelsen, 55, og hans 60-årige hustru, Hanne Jacobsen.
Midt mellem de to superstjerner bor Michèle Bellaiches eksmand manuskriptforfatteren Søren Sveistrup, 53, der står bag tv-hits som “Taxa”, “Forbrydelsen” og “Nikolaj & Julie”.
Andet end hofballer
Familien Lie Kaas’ 16 millioner kroner dyre hus i Hellerup er kun glasur på en hverdag, som ikke udelukkende er sovset ind i hofballer, kongelige banketter og private hyggetimer med den stenrige Bestseller-familie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anne og Nikolaj Lie Kaas er venner med Anders og Anne Holck Povlsen. Her ankommer de til fest hos kronprinsen i Fredensborg i selskab med Julie Mølgaard. (Foto: Dan Mariegaard)
Anne Langkilde og Nikolaj Lie Kaas har nemlig en ambition om at hjælpe børn uden en far og en mor.
Og meget passende har den tidligere stewardesse, webredaktør hos damemediet Elle og indkøber for modefirmaet Hay Anne Langkilde Lie Kaas fået nogle fine poster hos Holck Povlsen.
Mads Mikkelsen afslører endelig: Sådan endte jeg i Rihannas musikvideo
Hun er medlem af bestyrelsen for Bestseller-firmaet Anpartsselskabet af 18.5.2017 samt den tilhørende 30 millionerkroners-pengetank Nine United-Fond – en stor velgørenhedsfond, der hvert år uddeler formuer til især børn i nød.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen bliver næsten naboer – de har spillet over for hinanden i flere film, her “Mænd og høns”. (Foto: Rolf Konow)
Arbejdet for Nine United-Fond ligger helt i tråd med med Nikolaj og Annes engagement i SOS Børnebyerne. Her er de sponsorforældre for pigen Mai og sikrer dermed, at hun får en tryg opvækst.
Forældreløs som 15-årig
– Man hjælper et barn fra ikke at have en chance i livet til rent faktisk at have en kæmpe fremtid foran sig. Og den hjælp vil sprede sig som ringe i vandet, når barnet en dag kan stå på egne ben, stifte sin egen familie og påvirke lokalsamfundet til en positiv udvikling, siger Nikolaj Lie Kaas i SOS Børnebyernes pr-materiale.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ældste Lie Kaas-datter, Gerda, er gået i sin fars og farfars fodspor. Hun spillede hovedrollen i familiefilmen “Vildheks”. (Foto: Dan Mariegaard)
Og Nikolaj ved alt om, hvordan et barn kan føle sig fortabt. Allerede som 15-årig blev han forældreløs. Faderen – skuespilleren Preben Kaas – sprang som 50-årig i Københavns havn, da Nikolaj var knap otte år. Og moderen – den tidligere Miss Danmark Anne Mari Lie Kaas – tog sit eget liv otte år senere.
Om vigtigheden af børn i sit eget liv sagde Nikolaj Lie Kaas for fem år siden til Jyllands-Posten:
– Altså, det eneste mål, jeg har i verden, er da at blive far. Det er helt hundrede. At få børn, er du gal. Det er den eneste ting, jeg kunne forestille mig, ville være noget at leve for. Altså, alt det andet, det er jo noget forfængeligt pis.
Om Anne Langkilde og Nikolaj Lie Kaas får flere børn end Gerda og Esther, vil tiden vise.
Nu har de i hvert fald plads nok.
Nikolaj Lie Kaas tvivler på konen