Kendte12. marts 2021

Anders Lund Madsen overrasker: Har fået nyt job

Anders Lund Madsen har scoret sig et job i dansk vaccinationscenter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders-lund-mandsen.png
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den 57-årige tv- og radiovært Anders Lund Madsen holder en lille pause fra sine jobs i mediebranchen.

Han har nemlig fået arbejde på et vaccinationscenter i København, hvor han hjælper med at tage imod de borgere, der er blevet indkaldt til at blive vaccineret.

Det afslører den danske funny man over for Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han søgte jobbet af flere årsager. Både fordi brormand, Peter Lund Madsen, havde gjort det, fordi der ikke er voldsomt meget andet arbejde for tiden og ikke mindst, fordi han gerne ser, at alle bliver vaccineret så hurtigt som muligt.

Og Anders Lund Madsen er da også kommet godt i gang med sit arbejde på vaccinationscenteret. Torsdag blev der dog lige lagt en lille dæmper på jobbet.

Det skete, efter man besluttede at sætte AstraZeneca-vaccinen midlertidigt i bero.

- Sundhedsmyndighederne har af forsigtighedshensyn sat vaccination med AstraZeneca i bero efter signal om en mulig alvorlig bivirkning i form af dødelige blodpropper, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke torsdag.

Det lader Anders Lund Madsen sig dog ikke påvirke af. I stedet væbner han og sine nye kollegaer sig med tålmodighed og evig optimisme.

- Stemningen er lidt lede. Fordi vi jo gerne vil have vaccineret hele bundet i en fart. Men myndighederne er forsigtige, og det er sikkert godt, og nu venter vi, siger Anders Lund Madsen til Ekstra Bladet.

I forbindelse med sit arbejde på vaccinationscenteret er Anders Lund Madsen også selv blevet vaccineret.

Sponsoreret indhold