Kongelige15. marts 2021

Kate og Williams børn sender breve til Diana på mors dag: Far savner dig

Hvert år sender prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis breve til deres afdøde farmor Diana. I brevene er der en helt særlig hilsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om de aldrig nåede at møde hende, har hun stadig en stor plads i deres hjerter.

Hvert år sender prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis derfor breve og tegninger til deres afdøde farmor Diana i anledning af Mors Dag.

I weekenden afslørede Kate og William så for første gang nogle af de rørende breve. Det skete på parrets instagram-profil i anledning af Mors Dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kate_og_william_med_deres_tre_boern.jpg
 (Foto: MEGA)

Kate og William sammen med deres tre børn. Foto: MEGA

I et af brevene ønsker syvårige prins George sin farmor en glædelig mors dag. Han tilføjer, at han ”elsker hende højt”, og at han ”altid tænker på hende”.

Lille prinsesse Charlotte på fem år har tegnet et stort hjerte med små sommerfugle og blomster omkring. Under tegningen skriver den lille pige:

- Kære farmor Diana, jeg tænker på dig på mors dag. Jeg elsker dig meget højt. Far savner dig. Masser af kærlighed, Charlotte.

Lille Louis på to år har også malet en fin sommerfugl til sin farmor.

Prinsesse Diana døde som bekendt i en trafikulykke i Paris i august 1997.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega584813_003_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Harry og William sammen med deres mor, prinsesse Diana. Foto: MEGA

I 2017 - i anledning af 20-året for hendes død - åbnede prins William og prins Harry op for minderne om deres mor i en dokumentar.

Sidste samtale

I dokumentaren ”Diana, Our Mother: Her Life and Legacy” fortalte de blandt andet om den telefonsamtale, som de havde med deres mor – blot timer forinden, at hun blev dræbt i ulykken i Paris-tunnelen.

- Jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg sagde, men jeg kan huske – og det vil jeg nok fortryde resten af livet – hvor kort den samtale var. Og hvis jeg havde vidst, at det var sidste gang, jeg kom til at tale med min mor, så var der mange ting, jeg ville have sagt til hende ..., fortalte prins Harry ifølge det britiske medie Daily Mail i dokumentaren og tilføjede:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotosthree554103.jpg
 (Foto: MEGA)

William og Harry under begravelsen af deres mor 6. september 1997. Foto: MEGA

- At se tilbage på det nu er utroligt hårdt. Det er noget, jeg må leve med resten af livet. Ikke at vide, det var sidste gang, jeg kom til at tale med min mor og hvor anderledes, den samtale ville have været, hvis jeg havde haft den mindste fornemmelse af, at, du ved, at hendes liv ville slutte den nat.

I dokumentaren fra 2017 fortalte prinserne, at prins Harry – der på dét tidspunkt ikke havde set sin mor i en måned – kun talte med hende i ”fem minutter” den skæbnesvangre aften. Herefter rakte han telefonrøret videre til storebror William:

- Jeg tror, at Harry og jeg havde travlt med at få sagt ’farvel’, ’vi ses senere’, og ’vi bliver nødt til at smutte’. Hvis jeg havde vidst, hvad der ville ske, så ville jeg ikke have været så henkastet, sagde prins William i 2017 i dokumentaren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/iphotos001810.jpg
 (Foto: MEGA)

William og Harry ved deres mors kiste. Foto: MEGA

Det var meningen, at de to unge prinser skulle genforenes med deres mor dagen efter i England. I stedet vågnede de op til nyheden om, at Diana var omkommet i en bilulykke i den franske hovedstad.

Prinsesse Diana blev begravet 6. september i Westminster Abbey i London. Man formoder, at omkring to milliarder seere fulgte Diana på hendes sidste rejse.

Sponsoreret indhold