Meghan Markles søster raser: Hun holder Harry fanget
Selv om den tidligere hertuginde Meghan Markle, 39, ikke har kontakt med sin halvsøster, afholder det hende ikke fra at udbasunere sine holdninger om hertuginden.
Det skriver TMZ.
Siden Sussex-parret for et par uger tilbage sad i stolen hos tv-legenden Oprah Winfrey, har internettets krigere i den grad været i kamp. Også Samantha Markle.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: MEGA
Halvsøsteren gæstede for nylig det australske radioprogram "Fifi, Fev & Nick". Og det var således i den forbindelse, hun gavmildt delte ud af sine holdninger om Meghan:
- Jeg har ondt af Harry. Han blev offer for hendes tankeløshed - og jeg vil sige sociopati, lyder de hårde ord fra halvsøsteren om Meghan.
Samantha Markle har således ikke just pæne ord at sige om hertuginden. Og det er hun ikke ene om.
Den nu tidligere tv-vært, Piers Morgan, 55, har i den grad sendt hårde ord af sted om Meghan:
- Jeg ville ikke tro på Meghan Markle, om så hun gav mig en vejrudsigt. Det var hendes livs skuespiloptræden. Det var fuldstændigt latterligt, lød den hårde dom efter det opsigtesvækkende Oprah-interview til Fox News, hvor Meghan blandt andet åbnede op om racisme i det britiske kongehus samt selvmordstanker.
Senere kom Piers Morgan op at skændes med en vejrvært på ”Good Morning Britain”, hvor han indtil for nylig var ansat.