Kongelige3. april 2021

Margrethe bruger 8 mio. mindre: Sparer efter Henrik

Uden prinsgemalen er forbruget formindsket med 22.977 kroner – om dagen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om dronning Margrethe, 80, fortsat savner sin livsledsager, så kan hun i den grad mærke på bankbogen, at der ikke længere er to i husholdningen.

Majestætens forbrug er, siden prins Henrik døde den 13. februar 2018, således styrtdykket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik_13.jpg
 (Foto: Kristian Linnemann)

Salut! Der blev ikke just sparet i velmagtsdagene med “Henri”.
Men nu bruger Margrethe godt 8,3 millioner kroner mindre om året efter prins Henriks død.
Majestæten har nu været enke i tre år. (Foto: Kristian Linnemann)

Det viser en aktindsigt, som SE og HØR har fået fra de kongeliges momsrefusion.

Ved hjælp af momsrefusionen kan man udregne, hvor meget de kongelige har købt for – og tallene viser, at Margrethe sidste år brugte 8.386.888,80 kroner mindre end i 2017, hvor prins Henrik stadig levede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_1_6.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Nu skal der kun købes ind til én, når dronningen er ude at shoppe. (Foto: Claus Poulsen)

Kun 27 mio. ...

I 2017 brugte parret i alt 35.788.945 kroner på varer eller tjenesteydelser, der er belagt med moms.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_2_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lige på grænsen?
Prinsesse Benedikte, 76, får 1,5 procent af dronning Margrethes apanage – og som de øvrige kongelige får hun momsen refunderet for de varer og tjenesteydelser, hun køber.
Det betyder, at prinsessen i flere år kørte en omvendt grænsehandel, for da hun boede i Tyskland, var det billigere for hende at købe varerne i Danmark.
Sidste år brugte Benedikte 521.371,20 i Danmark, som er blevet hendes primære hjem efter prins Richards død. (Foto: Dan Mariegaard)

Udgifterne dækker derfor ikke lønninger.

I 2020 kunne Margrethe så nøjes med at bruge 27.402.056,20 kroner – altså knap 8,4 mio. mindre end før.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_3_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Så vilde er tallene
Det bruger Margrethe hver måned året rundt: 2.283.504 kr.
Det bruger Margrethe hver uge året rundt: 526.962 kr.
Det bruger Margrethe hver eneste dag året rundt: 75.074 kr.
Det bruger Margrethe hver eneste time året rundt: 3.128 kr.
Det bruger Margrethe hvert sekund året rundt: 52 kr. (Foto: Hanne Juul)

Paradoksalt nok udgjorde prins Henriks andel af apanagen 8,5 mio. kroner, som dronningen fik lov at beholde efter hans død.

Sponsoreret indhold