Plum sælger sommerhus for gigantsum

Tv-kokken Camilla Plum har solgt sit lille fiskerhus nær stranden i Tisvildeleje for et beløb, der får mange til at ryste på hovedet.
25 mio. kr. fik den 64-årige Camilla Plum for det 70 kvm. lille stråtækte sommerhus, som tv-kokken og kogebogsforfatteren har ejet siden 1995.
Dengang betalte hun mindre end 700.000 kr. for det.

Det stråtækte fiskerhus er bygget i 1775 og har været i Camilla Plums eje siden 1995. (Foto: Claus Poulsen)
Det er den 55-årige milliardær og stifter af Netcompany Carsten Krogh Gomard, der har købt ejendommen, der i de officielle registre har sommerbolig-status.
Kogebogsforfatteren Camilla Plum har den seneste tid modtaget en del bøder fra fødevaremyndighederne - bøder som hun nu burde have råd til at betale.
Carsten Krogh Gomard overtog det idylliske feriehus den 15. marts.