Kongelige31. marts 2021

Grevinde Alexandra: DKs dyreste underskrifter

Med frasigelsen af apanagen koster det i nutidskroner Alexandra 2,5 millioner om året i indtægt. Hun kan dog til hver en tid få pengene igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da grevinde Alexandra, 56, 3. december 2019 og 1. maj 2020 satte sin underskrift på to stykker papir, var det formentlig Danmarks dyreste underskrifter. For med disse to pennestrøg mistede hun en formue i apanage.

Når 2021 rinder ud, har de to underskrifter betydet, at hun ud fra den nuværende sats har mistet 3.578.556,44 kroner, men med de to årlige reguleringer af hendes apanage bliver beløbet endnu højere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_12.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Alexandra skal huske hvert år at frasige sig sin apanage. Ellers kommer den ganske automatisk. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er konsekvensen af, at grevinden i 2019 besluttede sig for at frasige sig sin apanage fra det øjeblik, hvor prins Felix fyldte 18 år, hvilket han gjorde 22. juli sidste år.

Smuthul

Der er dog den lille spidsfindige detalje ved Alexandras frasigelse af det høje beløb fra statskassen, at hun hvert år skal huske at give statsministeriet besked om, at hun ikke ønsker at modtage apanagen for det kommende år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/underskrift1.jpg

Danmarks dyre underskrift ...

Det betød, at hun 3. december 2020 måtte skrive til Statsministeriet for første gang:

– Jeg, Alexandra, grevinde af Frederiksborg, frasiger mig ved nærværende underskrift modtagelse af den ved lov nr. 1128 af 24. november 2004 om årpenge for prinsesse Alexandra bestemte ydelse for finansåret 2020 med virkning fra 1. august 2020.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/underskrift2.jpg

Så har Alex takket nej for pengetanken i 2021.

Det betød, at ydelsen forsvandt, da Felix blev myndig, og i maj måned sidste år skulle hun atter skrive for at sige nej til ydelsen for i år.

Kan få penge igen

Skulle Alexandra en dag nå frem til, at hun ikke kan få økonomien til at løbe rundt, lader hun blot være med at skrive til staten – så fortsætter indbetalingerne. Det viser en aktindsigt, SE og HØR har fået i det skriftlige materiale omkring hendes frasigelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_1_7.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Når Felix snart flytter hjemmefra, er det slut med hjemmeboende børn for Alex, der kan se frem til en helt ny tilværelse i København. Nikolai, 21, er for længst fløjet fra reden. (Foto: Martin Høien)

– Det forhold, at ydelsen er tillagt ved lov, indebærer, at frasigelsen kan bringes til ophør med virkning for det kommende år ved ikke at gentage frasigelsen for det pågældende år. Frasigelsen kan også begrænses til alene at vedrøre en del af ydelsen, skriver Statsministeriet.

Nyt liv

Det er ikke kun med et farvel til apanagen, at Alexandra har åbnet døren til et nyt liv, hvor hun selv skal tjene sine penge.

Hun har sat huset i Charlottenlund til salg og har i stedet fået en lejlighed i København, hvor hun er klar til at tage livtag med en ny tilværelse uden hjemmeboende børn. Snart drager Felix i trøjen, så Alex får masser af tid til at passe sine job hos blandt andet B&O.

Og nu skal hun ikke længere lægge ryg til kritik af, at hun får apanage fra skatteyderne uden at levere det store for pengene.

Det betyder også, at Alexandra ikke behøver at lægge til side til pension fra de job, hun har fået med årene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_2_6.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Grevinden meddelte, at når prins Felix, 18, blev myndig, var det slut med penge fra staten. (Foto: Dan Mariegaard)

– Når grevinde Alexandra ikke længere er erhvervsaktiv, vil ydelsen i overensstemmelse hermed kunne genoptages og reduceres ved en tilpasning af de årlige frasigelseserklæringer, så der kommer en ydelse til udbetaling, der svarer til en pensionsydelse. Det vil kunne ske ved, at grevinden meddeler til Statsministeriet, at hun alene ønsker at modtage en del af den ydelse, som ved lov er tillagt hende, meddeler Statsministeriet.

Om et par måneder skal grevinden atter skrive til staten for at frasige sig apanagen i 2022, og mon ikke hånden ryster en anelse, når underskriften betyder et farvel til mere end 200.000 kroner om måneden.

Sponsoreret indhold