Kendte31. marts 2021

Sarah Grünewald efter corona: - Det tog virkelig røven på mig

Den 37-årige tv-godte oplever at blive ramt af både voldsom træthed og irriterende forglemmelser ud af det blå efter at have været smittet med coronavirus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter 14 dage med corona og isolation er skuespiller og tv-værtinde Sarah Grünewald ved at være oven på igen. Men hun kan i dén grad stadig mærke, at hun har været ramt af den frygtede virus.

Det fortæller hun nu i et opslag på sin Instagram.

- Senfølgerne efter corona har virkelig taget r**** på mig. De sidste 3-4 dage er jeg stået op, har dækket morgenbord, spiser, pakker taske til tur og Bang…. Så er jeg ramt af træthed at jeg nærmest ikke kan overskue at finde min cykelnøgle. I mandags lå den i min make up-pung, skriver hun blandt andet.

Glemmer alting

Grünewald har endelig fået lille Luis, som fyldte fem år i forrige uge, hjem igen. Og de to hygger nu løs i huset i Valby, hvor der både bliver lavet krystaller, spillet musik og leget.

Men især Sarahs hukommelse er på overarbejde for tiden.

Selv beskriver hun nemlig sin tilstand efter corona som præget af enorm glemsomhed. Men heldigvis er hendes lille søn god til at huske mor på helt simple ting.

- Jeg glemte den anden dag at det hed en gaffel- det havde Luis heldigvis kæmpe griner over, og han hjælper, skriver Sarah videre.

Føles som at have løbet maraton

Nogle af følgevirkningerne er virkelig kommet bag på ”Vild med dans”-darlingen. For eksempel dem, der går ud over hendes flotte stænger.

- Mine ben gør ondt, altså ægte ondt. Som om at jeg har løbet en maraton... og taget 1000 squats, ( i wish) . Det er mest når jeg ligger ned. Og det prøver jeg at gøre så snart jeg kan, for hovedpine og svimmelhed melder også din ankomst et par gange om dagen, lyder det fra tv-værtinden, der fortsætter:

- Jeg har flere gange stået og små sovet med hovedet inde i køleskabet. Der er stille, dejligt, mørkt og køligt. Men der er også fyldt med karrysild og påskepølse, og jeg vil bare så gerne have at det snart slutter.... Kan forstå at udsigterne kan være lange.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20180822dm_vild_med_dans_2018_pressemoede_061.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den labre dansevært har de sidste 14 dage været hårdt ramt af corona.
(Foto: Dan Mariegaard)

TV-skønheden begyndte at få influenzalignende symptomer for lidt mere end to uger siden, og hendes manager kunne derefter bekræfte, at hun var blevet konstateret coronasmittet.

Virusset ramte på det vel nok dårligst tænkelige tidspunkt for Grünewald, der den 23. marts måtte fejre sønnen Luis på coronahensynsfuld afstand.

Sponsoreret indhold