Caroline Fleming: - I dag er en virkelig virkelig stor dag for mig
- I dag er en virkelig virkelig stor dag for mig.
Sådan indleder Caroline Fleming et længere opslag på Instagram, hvor hun afslører, at hun er begyndt at tage ADHD-medicin.
- Og lige nu har jeg det ret mærkeligt. Jeg havde aldrig troet, at den diagnose, som jeg selv for få år siden bare troede var en etiket, man gav “uartige” børn, en dag skulle blive min egen realitet, skriver hun ud til sine over 287.000 følgere på det sociale medie.
Artiklen fortsætter under billedet
Den 45-årige mor til tre fortæller, hvordan hun gennem hele sit liv har lidt af søvnløshed, har svært ved at gøre noget færdigt, og at hun "taler med 400 ord i minuttet" - og det hele kan tilskrives ADHD, som hun afslørede, hun var blevet diagnosticeret med tilbage i februar, efter hendes yngste søn fik diagnosen året forinden.
Artiklen fortsætter under billedet
Caroline Fleming er gået gennem hele sit liv uden at være klar over, at hun havde ADHD. Foto: Lars H. Laursen
- Det er faktisk også derfor, jeg hører mærkelige lyde dag og nat, har døjet med angst og tvangstanker, har oplevet flere harmonikasammenstød i min bil, fordi min opmærksomhed har været afledt af mine mange åbne kanaler, fortæller hun ærligt.
Hun afslører, at hun nu håber på, at medicinen vil ændre hendes liv:
- Tænk, at med denne medicin kan jeg måske se en hel film uden at rejse mig for at vaske gulv eller støvsuge eller ligge mine trøjer i farvekoordineret orden... Tænk, hvis denne medicin også kan lukke for lydene om natten... Tænk, hvis et lille knirk kunne lyde som blot et lille knirk og ikke en eksplosion. Tænk, hvis tankerne kunne være få og ikke føles som et 18 spors motorvej på fuld drøn, lyder det forhåbningsfuldt fra forretningskvinden, som også er blevet ambassadør for ADHD-foreningen.