Melvin: Jeg fik en dejlig pakke ind ad døren
Selv om 2021 har været et forfærdeligt år for Melvin Kakooza, efter han i februar fik konstateret en godartet tumor i hjernen, er der heldigvis stadig masser at glæde sig over.
Han er nemlig nomineret til hele fire Zulu Awards skriver den folkekære tv-vært og standup-komiker på Instagram.
"Jeg fik en dejlig pakke ind af døren fra Zulu, hvori der stod jeg var nomineret til hele 4 Zulu Award! Det er jeg virkelig beæret over. Selvom 2020 på mange måder var et forfærdeligt år, var jeg så heldig at få lov til både at dyrke Coronafitness med jer, lave en sæson af Helt Sort og ikke mindst lave en sæson af Sunday med helt fantastiske mennesker!
I år gav håndboldherrerne @martinjohanneslarsen og mig, mulighed for at give dem den fejring de fortjener på Rådhuspladsen. Det ville betyde alverden, hvis i ville bruge 2 min på at stemme," skriver han i sin profil.
Melvin Kakooza måtte takke nej til sin debut som vært i X-Factor efter han blev syg med hjernetumoren.