Ny flamme? Kim Kardashian spottet med popstjernen Maluma
Kim Kardashian fejrede weekenden og sin nyfundne singlestatus med et brag af en bytur fredag aften.
Samme aften gæstede den 40-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne sit første officielle event, siden coronapandemien ramte i marts sidste år.
Men måske kommer Kim Kardashians nye liv som singlekvinde ikke til at vare helt så længe, som nogen måske havde håbet på.
Kim Kardashian og Maluma lader til at hyggeflirte til fredagens festivitas:
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Til fredagens fest blev den amerikanske realitydiva nemlig spottet med den 27-årige latinamerikanske popstjerne Maluma, der ud over sine hoftesange også er kendt for at være noget af en hjerteknuser.
Kim og Maluma festede sammen i forbindelse med åbningen af The Goodtime Hotel i Miami Beach i Florida.
Artiklen fortsætter efter billederne...
Kim Kardashian var klædt i en ultrakort Dior-kjole til fredagens event. (Foto: MEGA)
(Foto: MEGA)
Festens arrangør, Pharrell Williams, var naturligvis også til stede og fik delt hotelnøgler ud til diverse stjerne- og kendisgæster.
Maluma og Kim Kardashian festede blandt andet igennem sammen med David og Victoria Beckham, men Kimmy K's BFF, Jonathan Cheban, var naturligvis også med på slæb.
Kim Kardashian med bedstevennen Jonathan Cheban (th.). (Foto: MEGA)