Demi Lovato i krig mod berømt frozen yogurt-kæde
En ganske almindelige tur forbi den lokale dessertbutik, The Bigg Chill, hvor der bliver serveret iskold frozen yogurt.
Det var alt, der skulle til for den unge hitsangerinde Demi Lovato, der nu er havnet i en regulær krig på de sociale medier.
Her bliver hun blandt andet beskyldt for at misbruge sin enorme platform til at få ram på en – godt nok ganske populær - virksomhed, der uden tvivl har måtte slås for overlevelsen under store dele af corona.
Men det vender vi tilbage til.
For det hele starter med en Instagram-story fra ”Tell me you love me”-sangerinden, som hun poster over weekenden.
Her tagger hun The Bigg Chill i Los Angeles, der som nævnt sælger de populære yogurt-isdesserter i forskellige varianter. Som tidligere spiseforstyrret fandt Lovato deres produkter både ”triggering” og ”forfærdelige”.
Artiklen fortsætter under billedet:
Turen efter en lækker yogurt efterlod Lovato med en dårlig smag i munden (Foto: Mega)
- Det er ekstremt svært at bestille foyo (frozen yogurt red.) fra @thebiggchillofficial, når man er nødt til at gå forbi tonsvis af sukkerfri kager og andre diætprodukter, før man når frem til kassen. Gør det bedre, lød hendes klare skæld ud – og opfordring.
Diætgribbe
Hun skabte i samme forbindelse et hashtag, #dietculturevultures, som hun ynder at bruge mod selskaber, brands og virksomheder, der tjener penge på at bidrage til et bestemt diætfikseret samfund – og som dermed ligefrem opfordrer til spiseforstyrrelser.
Med betegnelsen ”vultures” kalder hun altså frozen yogurt-virksomheden for glubske ”diætgribbe”.
Artiklen fortsætter under billedet:
Dessertkæden svarede Demi i indbakken, før hun postede deres - ifølge hende - utilfredstillende respons.
(Foto: Instagram, Demi Lovato)
Kæden The Bigg Chill har lidt over 10.000 følgere, og det er svært at måle sig med Demi Lovatos svimlende 102 millioner følgere. Alligevel gik de modigt i rette med den rasende sangerindes anklager, da de søndag selv skrev tilbage:
- Vi er ikke diætgribbe. Vi forsøger at opfylde alle vores kunders forskellige behov, og det har vi gjort de sidste 36 år. Vi er kede af, at du har fundet dette anstødeligt, skriver de tilbage.
Just do better
Men det var bestemt ikke nok for den 28-årige Lovato, der gennem flere år har kæmpet lange, seje kampe mod spiseforstyrrelser.
- Man kan godt tage sig af andre mennesker, mens man samtidig tager sig af den anden procentdel, for hvem det er en DAGLIG overvindelse at skulle træde ind i jeres butikker (…) Det er muligt at skabe en inviterende atmosfære for alle, uanset forskellige behov. Også folk med spiseforstyrrelser – en af de mest dødelige mentale lidelser, lige efter misbrug og overdosis.
Artiklen fortsætter under billedet:
Butikken i Los Angeles, som har fået Demi Lovatos vrede at føle (Foto: MEGA)
Til slut kommer hun med en kontant gentagelse:
- Lad være med at undskylde. Bare gør det bedre.
Kritikken hagler nu ned over den stærkt utilfredse yogurt-kunde, Lovato, der af blandt andre ”Real Housewifes of New York City”-stjernen Leah McSweeney, 38, bliver bedt om at ”skamme sig”, fordi hun bruger sin platform – inklusiv de mange millioner følgere – til at starte en shitstorm mod en udskyldig forretning, der blot sælger sukkerfri produkter.
Arrogante kvinde
Men hun har også lagt sig ud med hele klummesbranchens Mr. Mavesur – den 56-årige Piers Morgan – der som bekendt elsker at gå til (mod)angreb på de vågne, unge mennesker.
- Hvem fanden tror hun, hun er, skriver Morgan eksempelvis om sangerinden, før han desuden påstår, at han føler sig ”triggered” af hendes kritik af dessertbutikkens udvalg.
- Jo mere denne frastødende arrogante kvinde gik til angreb på den dejlige lille butik på en så forbløffende og vildfaren måde, jo mere rasende blev jeg, skriver han i en harmdirrende kommentar på Daily Mail.
The Bigg Chill har ikke offentligt vendt tilbage på de sidste af Lovatos beskeder.