Jason Watts dybe sår skulle hele: 10 uger i sengen

Mens hele Danmark har døjet med nedlukning, så er det intet mod det, som Jason Watt, 51, netop har været igennem. For i de seneste 10 uger har racerkøreren været lænket til sin seng.

Et dybt sår på bagdelen tvang ham til at ligge vandret i to en halv måned, så det kunne hele. Og det værste er, at det var selvforskyldt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 10 uger var Jason Watt tvunget til at være sengeliggende, så hans sår i bagdelen kunne hele. (Foto: Martin Høien)

– Efter min rygoperation fik jeg en speciel kørestol, som kunne lænes bagover, men puden i den var for bred, så den skrabede mod dækkene og larmede. Så som den fikse mekaniker jeg er, ordnede jeg den med gaffatape, så den passede.

– Den blev lidt hård, og efter at have siddet på den en dags tid fik jeg et sår på bagdelen. Og efter en uge konstaterede en specialist, at der var et hul, der var seks en halv centimeter dybt, og et andet hul gik ned gennem låret. Lægen kunne næsten mærke knoglen, hvis ikke det havde været for nogle sener, der sad omkring den, siger Jason Watt til SE og HØR.

Lang liggetid

Først prøvede Jason at se, om hullet kunne gro sammen, selv om han sad op, men da dybden var nede på fire en halv centimeter, stoppede fremskridtene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Først skulle han ligge i 14 dage, så 14 dage mere. Og da han på sin fødselsdag satte sig op for første gang efter syv ugers sygeleje, var såret helet så meget, at det “kun” gik to en halv centimeter ind. Men det var for tidligt at komme op.

– Jeg sad op i to timer, og da de tjekkede mig, var såret nu fire en halv centimeter dybt. Så det var blevet to centimeter dybere på de to timer. Så jeg måtte tage tre uger mere i sengen, fortæller Jason Watt.

Som en zombie

De 10 uger betød, at Jason udelukkende kunne få inputs fra nettet og streamingtjenester, og når konen Majbrit havde oplevet noget interessant ude i verden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg kunne ikke huske, om der var gået tre eller fire uger. Jeg mistede tidsfornemmelsen og blev lidt en zombie, siger Jason Watt. (Foto: Martin Høien)

– Det har været mærkeligt. Men jeg vil sige, de første uger var de værste, selv om jeg dengang troede, det ville være en kortere periode. Man bliver helt som i filmen “Groundhog Day” (“En ny dag truer” på dansk, red.), hvor hver dag er som den foregående. Sådan fik jeg det. Jeg kunne ikke huske, om der var gået tre eller fire uger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg har aldrig spist aftensmad alene i min seng. Hver dag har det været med familien, der sad omkring mig, og så hyggede vi, fortæller Jason. (Foto: Privat)

– Jeg mistede tidsfornemmelsen og blev lidt en zombie, hvor jeg kom ind i rutine med, at det var rarest at være vågen om natten, for så gik jeg ikke glip af noget. Og jeg læste alt. Jeg ventede på beskeden om, at jeg havde været alle steder på internettet – at jeg havde gennemført internettet, siger han med et smil.

Næsten okay igen

I dag er Jason Watt rimelig fortrøstningsfuld, i relation til om såret forbliver lukket.

– Nu kan du ikke få en tændstik ind, så det er lige ved at lukke, og jeg sidder op fra morgen til aften. Min kone fandt en pude med luftdutter, som skiftevis lukker luft ind og ud, så jeg hele tiden skifter stilling uden at skulle tænke over det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Jason Watt forlod sin seng, havde han set alt på Netflix. (Foto: Martin Høien)

Til gengæld er han blevet meget bevidst om, hvad det betyder at have en normal hverdag i siddende stilling.

– Det er virkelig skønt at få livet tilbage, slår han fast efter de mange uger i sengen.