Kendte23. april 2021

Stor ændring i populært DR-program: Heino Hansen erstatter Melvin Kakooza

Fans af den altid glade komiker Melvin Kakooza må fremover ”nøjes” med kollegaen Heino Hansen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når det DR-hittet “Gæsten & Hesten” vender tilbage med tredje sæson den kommende sommer, vil makkerparret ikke være helt, som det plejer.

I stedet for den lattermilde Melvin Kakooza, er det nu komikerkollegaen Heino Hansen, der tager med Christine Feldthaus rundt i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heino_h.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

Det afslører Heino Hansen i et opslag på Instagram:

- Vi optager sæson 3 af “Gæsten & Hesten”, hvor vi er på arbejde og eventyr i kommunerne, lyder det blandt andet i opslaget, hvor Heino Hansen deler et foto af sig selv og sin nye tv-kollega Christine Feldthaus.

- Jeg er glad for at Feldthaus headhuntede mig, hun er fantastisk at arbejde sammen med, skriver han videre og afslører, at programmet vender retur til sommer.

Og at dømme ud fra Christine Feldthaus’ kommentar på Heinos Instagram-opslag tyder alt heldigvis på, at det nye makkerpar går ganske godt i spænd:

- Det er et stort JA herfra! Velkommen - glad for at du sagde ja, skriver hun.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

I “Gæsten & Hesten” tager Christine Feldthaus og Heino Hansen rundt i det ganske land og arbejder. Og så alligevel ikke.

De tidligere sæsoner vidner nemlig om, at den ene arbejder som en hest, mens den anden forsøger at lave så lidt som muligt.

Heino Hansen er desuden lige nu aktuel i TV 2-hittet "Hvad Heinos fatter gør", hvor han og faren selvsagt er i centrum.

Sponsoreret indhold