Kendte25. april 2021

Oscar: Så store er de danske vinderchancer

Natten til mandag uddeles Oscar-statuetter i stor stil. Her kan du se, hvor gode vinderchancerne er for danske film
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hollywoods superstjerner vil natten til mandag tone frem på skærmen i ekstravagante kjoler og superskarpe smoking-sæt. Det er nemlig tid til Oscar-uddeling 2021.

Og den store filmfest afholdes næsten som vanligt på trods af corona.

I Danmark bliver prisuddelingen ekstra spændende. Der er nemlig rigtig gode chancer for, at den danske film ”Druk” tager en eller flere Oscar-statuetter.

Det vurderer Danske Spil.

Chancerne for Oscar-statuetter til Danmark har nemlig ikke været så store siden 2011, hvor ”Hævnen” af Susanne Bier vandt.

I år er der nemlig danske nomineringer i kategorierne ”Bedste klipning”, ”Bedste kortfilm”, ”Bedste instruktør” og ”Bedste udenlandske film”. Størst opmærksomhed tiltrækker Thomas Vinterbergs film ”Druk”, der fra adskillige filmeksperters side, er udpeget som storfavorit, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Og hvor store er vinderchancerne så egentlig?

https://imgix.seoghoer.dk/vinterberg_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Thomas Vinterberg og skuespiller Mads Mikkelsen kommer formentlig til at sidde som på nåle i nat. Foto: Martin Høien

- At sætte odds på The Oscars handler om at se på mønstre fra tidligere uddelinger samt løbende at vurdere rygter og udtalelser fra filmfolk. Vi er enige om, at ”Druk” er stor favorit med hele 89 pct. vinderchance. Vinterberg har også 8,3 pct. chance for at vinde bedste instruktør, og gør han rent bord med begge priser, så får du pengene 13 gange igen, oplyser odssætter i Danske Spil, Mathias Reimer Larsen.

Men der er flere danske nominerede. To andre danskere kan nemlig også vinde en af de gyldne statuetter med hjem. Elvira Lind kan vinde en oscar for sin kortfilm ”The Letter Room" og Mikkel E.G. Nielsen er nomineret i kategorien ”Bedste klipning” af filmen ”Sound of Metal”, der er nomineret i hele seks kategorier.

Begge er favoritter hos Danske Spil.

Søndag 25. april kan du følge Oscar-showet på TV2 fra klokken 23.20 og hele natten frem. Her bliver der traditionen tro uddelt priser til skuespillere og filmfolk for de bedste film udgivet i 2020/2021.

Sponsoreret indhold