Kendte27. april 2021

Dar Salim: Tjener styrtende trods konkurs

Den pilotuddannede skuespiller Dar Salim sikrede sig sidste år en gigalønforhøjelse, mens hans streetfood-biks drejede nøglen om.
https://imgix.seoghoer.dk/mili_1.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Mens store dele af kulturlivet har ligget stille i det forløbne år, så buldrer skuespilleren Dar Salim derudaf.

Den 43-årige filmhelt har netop offentliggjort 2020-regnskabet for sit anpartsselskab Zeintun Holding, og tallene er bestemt ikke så ringe endda.

De positive tal i Zeintun Holding står i skærende kontrast til en anden Dar Salim-investering - American Street Kitchen ApS - som netop er blevet erklæret konkurs.

Men først de positive nyheder fra Zeintun Holding:

Fra 2019 til 2020 øgede den irakisk-fødte skuespiller og tv-vært indtjeningen i Zeintun Holding med over 28 procent.

Firmaet tjener penge på "produktion og konsulentbistand i forbindelse med film og tvprojekter".

I kolde kontanter landede bruttofortjenesten i 2020 på over 1,2 mio. kr. - svarende til mere end 100.000 kr. om måneden.

Til sammenligning var indtjeningen i 2019 943.000 kr.

Formuen i selskabet er nu 1,6 mio. kr. og Dar Storm Salim har både i 2019 og 2020 hævet et beskedent udbytte på godt 56.000 kr.

Skuespilleren ejer flere lejligheder i København - han bor selv i en af dem på Islands Brygge og de andre lejes ud. Alene de to lejligheder, Dar Salim har på Islands Brygge, har kostet mere end 15 mio. kr.

For fem år siden investerede Dar Salim som nævnt i American Street Kitchen ApS. - men firmaet er netop nu under konkursbehandling, og den 18. maj forventer skifteretten at afholde den afsluttende bobehandling.

Sponsoreret indhold