Kendte29. april 2021

"The Crown" i problemer: Ingen gider spille prins Andrew

Netflix-hittet ”The Crown” er kommet i problemer, fordi ingen skuespillere har lyst til at portrættere den skandaleombruste prins Andrew
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

61-årige prins Andrew har de seneste år været i strid modvind på grund af sit nære forhold til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Helt galt gik det, da prinsen forsøgte at forklare sig i et tv-interview.

Og nu ser det også ud til, at hans upopularitet kan få indflydelse hos den populære Netflix-serie ”The Crown”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega551606_003.jpg
 (Foto: MEGA)

61-årige prins Andrew har været i noget af et stormvejr den seneste tid. Foto: MEGA

For her er der ikke rigtig nogen, der har lyst til at portrættere den skandaleramte prins.

Det skriver The Sun.

Left Bank Pictures, der producerer hitserien, forsøger lige nu at finde skuespillere til næste sæson, men det er bestemt ikke let at finde nogen til prins Andrews rolle.

- Prins Andrew er en af de mest upopulære medlemmer af kongefamilien, og skuespillerne står bestemt ikke i kø for at spille ham, siger en unavngiven caster ifølge The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/thecrown_406_unit_02045.jpg
 (Foto: Netflix)

Emma Corrin spiller rollen som Diana i den seneste sæson. Foto: Netflix

- Det er jo heller ikke lige den mest sexede rolle, og det er nok heller ikke sikkert, at den kickstarter en hollywoodkarriere, siger kilden videre.

Som følge deraf har Left Bank Pictures valgt at søge efter en mulig skuespiller i det såkaldte Spotlight.

Her kan især arbejdssøgende skuespillere lede efter kommende roller.

Rollen som prins Andrew blev i den seneste sæson – sæson fire – spillet af Tom Byrne.

Femte sæson, som er den næste i rækken, vil dække perioden fra 1991-1997.

Her vil man blandt andet følge historien om prins Charles og prinsesse Dianas kuldsejlede ægteskab, ligesom det også formodes, at serien vil kredse om den tragiske ulykke i 1997, der kostede Diana livet.

Sponsoreret indhold