Kendte29. april 2021

Bendtners palæ endelig solgt

Nicklas Bendtners hus i Norge er blevet solgt efter tre år på marked
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_trondheim_villa_foto_eiendomsmaegler1.jpg
 Foto: Eiendomsmegler1.NO

Den pensionerede fodboldspiller Nicklas Bendtner er endelig kommet af med den sidste klods om benet fra sit norske fodboldeventyr.

Luksusvillaen i norske Trondheim er netop blevet solgt.

Det skriver det Midtnorsk Næringsliv.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_trondheim_stue_foto_eiendomsmaegler1.jpg
 F

Det var her Bendtner inviterede ind til sine ekstravagante fester, som ingen af de norske holdkammerater havde oplevet før. Foto: Eiendomsmegler1.no

Bendtner købte huset i 2017, da han skrev kontrakt med den norske fodboldklub Rosenborg. Prisen lød på 17 millioner norske kroner.

Men den 441 kvadratmeter store villa i rigmandskvarteret Jakobsli har ikke været lige til at sælge for Bendtner.

- Da han fik buddet, som han ønskede, så ville han ikke tage chancen og vente til efter visningen, siger ejendomsmægler Kent Nergård om til det norske medie.

Tre år har det ligget på markedet. Først ville "Lord" have 18 millioner norske kroner, men har sænket prisen hele tre gange. For nu at sælge til den nette sum af 16,9 millioner norske kroner, hvilket svarer til 12,6 millioner danske kroner. Altså må det tidligere Arsenal-håb indkassere et lille tab på huset.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_trondheim_sovevaerelse_foto_eiendomsmegler1.jpg
 Foto: Eiendomsmegler1.NO

Her har den danske "Lord" sovet, når han var i Trondheim. Foto: Eiendomsmegler1.no

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_trondheim_traeningsrum_foto_eiendomsmaegler1.jpg
 Foto: Eiendomsmegler1.NO

Det store træningsrum i huset. Foto: Eiendomsmegler1.no

Bendtners hang til at skyde millioner af på en ekstravagant livsstil fik han i den grad opfyldt, da han købte palæet i Norge:

Hele otte soveværelser, fire badeværelser og to toiletter, motionsrum, dobbelt garage, tagterrasse og en 50 kvadratmeter stue med to-etagers lofthøjde.

Nicklas Bendtner er formentlig ikke helt utilfreds med den lange liggetid på boligmarkedet. Den norske krone styrtdykkede i starten af 2020.

Hvis Bendtner havde solgt her havde de norske slanter været op mod 25 procent mindre værd. Med salget i år, hvor kursen er steget til næsten samme højde som i 2017, mister angriberen kun et lille kurstab.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-92569_preview.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Bendtner solgte sidste år den Bjarke Ingels designet lejlighed på H.C. Andersens Boulevard. I 2013 købte han den 320 kvadratmeter store lejlighed for 13,2 millioner kroner og kunne i 2020 sælge for hele 21 millioner kroner. Foto: Dan Mariegaard

- Han er glad. Selv om han ikke har været stresset i forhold til et salg, så synes han, det er godt at afslutte boligsalget, siger den norske ejendomsmægler.

I Trondheim var det ikke kun Bendtner og ekskæresten Philine, der nød herlighederne i paladset. De tidligere holdkammerater har med julelys i øjnene fortalt om "Lord's" ekstravagante fester.

- De fleste i omklædningsrummet var jo nok vant til at feste, men da de første gang kom hjem til Bendtner, og der var vagtfolk, serveringspersonale, egen DJ og fri bar, gjorde de alligevel store øjne. Det var helt strålende, fortæller Pål André Helland, der spillede sammen med den danske legende i Rosenborg.

Sponsoreret indhold