Kendte3. maj 2021

Dronning Elizabeth hylder sexlegetøjsfirma

Et britisk firma, der sælger sexlegetøj, har modtaget en yderst fornem hæder fra monarken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega707951_009_kopi.jpg
 Foto: MEGA, Instagram / lovehoneyofficial

Lovehoney, der er Storbritanniens største forhandler af sexlegetøj, er blevet hædret af dronning Elizabeth.

Firmaet har modtaget Queen’s Award for Enterprise, fordi deres salg de seneste seks år er steget med svimlende 365 procent, og dronningens begrundelse for at uddele prisen er da også "enestående og vedvarende vækst".

Prisen gør, at Lovehoney må bruge dronningens emblem i markedsføringen af deres produkter og på deres emballage i fem år - og det anses i den grad for at være et kvalitetsstempel.

- Dronningen er Storbritanniens største handelsambassadør, og det royale godkendelsesstempel viser igen, hvordan forbrugere og forhandlere tager imod seksuelle welness-produkter som aldrig før og sætter pris på, hvor vigtigt det er at forbedre ens generelle velvære - et yderst vigtigt budskab, mens vi kommer ud af lockdown og et stressende år under pandemien, udtaler Debbie Bond, der er chief commercial officer for Lovehoney, til britiske Metro.

Det er anden gang, Lovehoney modtager prisen fra dronning Elizabeth. De modtog samme hæder for fem år siden.

Lovehoney nyder især stor succes, fordi de har licens til at sælge sexlegetøj i "Fifty Shades of Grey"-universet.

Firmaet blev grundlagt i den britiske by Bath og har nu kontorer i USA, Australien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Canada og New Zealand.

Sponsoreret indhold