Fødselsdrama for Anna Seneca og Oliver Erngart: Sendt væk
Jublen ville ingen ende tage, da "Paradise Hotel"-parret Anna Seneca og Oliver Erngart tidligere i dag kunne afsløre, at Annas vand var gået.
Veerne tog til for den gravide paradiso, og derfor satte de kursen mod Roskilde Sygehus, hvor det var meningen, at sønnen Mio skulle komme til verden.
Siden er det dog gået ned ad bakke for Anna og Oliver. Det afslører den kommende far på sin Instagram-profil.
- Status lige nu er, at der ikke er plads på Roskilde Sygehus, skriver den veltrænede paradiso på sin Instagram-story.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anna og Oliver mødte hinanden i 2020-udgaven af "Paradise Hotel" (Foto: Søren Jul Lamberth)
Efter den melding gik det endnu mere ned ad bakke for Anna og Oliver, som er blevet sendt langt væk for at bringe deres søn til verden.
- Vi er blevet sendt til Nykøbing Falster Sygehus, og Anna har enormt slemme veer, afslører Oliver.
Den lyshårede realitydeltager er selvsagt ikke særlig tilfreds med, at han og Anna nu skal fragte sig selv de 115 km. fra Roskilde til Nykøbing Falster.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hvad der skulle have været en drømmefødsel for Anna er nu startet som et mareridt (Foto: Søren Lamberth)
- Der er ikke andet ledigt tættere på, og Anna kan ikke bevæge sig, så det er en super situation, slutter Oliver ganske ironisk sin opdatering af med at skrive.