Kelly Osbournes tilbagefald: Drak tre flasker champagne om dagen
Sangeren Kelly Osbourne, der atter må kæmpe med sine alkoholproblemer, afslører nu, hvordan hun har fået et tilbagefald.
Det tog syv afvænningsforsøg før den berømte datter af metallegenden Ozzy og Sharon Osbourne gjorde op med alkoholen og stofferne og blev ædru i 2017. Men under coronapandemien har hun fået et tilbagefald, afslørede hun på Instagram sidste måned ifølge The Sun, efter hun havde været ædru igen i en uge.
Hun fortæller i podcasten The Kelly Osbourne and Jeff Beacher Show, hvordan hun omkring nytår røg tilbage i det gamle vaner efter næsten fire års afholdenhed.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
- Jeg tog væk med min ven, hvor der var folk ved en pool, som drak champagne. Jeg tænkte: "Det kan jeg godt tage et glas af". Og jeg fik et glas, og jeg havde det fint, siger tv-personligheden og fortsætter:
- Men det gik fra én drink her og der til bogstaveligtalt tre flasker champagne og 24 White Claws (35 cl. alkoholisk sodavand på dåse med fem procent alkohol, red.) om dagen, siger hun.
Det svarer til intet mindre end 63 genstande. Dagligt.
De svimlende mængder alkohol drak hun af et stort kaffekrus med teksten "Thank God I'm not dead" (Tak Gud for at jeg ikke er død, red.). Et udsagn, den 36-årige sanger i retrospektiv kan grine af og kalder det "meget ironisk".
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kelly tilbage i 2007 - siden da har hun droppet stoffer, alkohol og smidt en hel del kg. (Foto: MEGA)
Kelly Osbourne, der selv kalder sig for en misbruger, fortæller også i podcasten, at når hun drikker, så er det ikke for at feste. Derimod får hun en følelse, at hun har det bedst, når hun havde en kæmpe brandert.
I en anden podcast - Dax Shepard's Armchair Expert - fortæller "Changes"-sangeren dog, at hun slet ikke kan drikke lige så meget i dag som tidligere, og at hun denne gang ikke havde det spor sjovt i sin fuldskab.
- Det var først, da jeg fandt mig selv sidste weekend dækket i ranch-dressing ved min vens pool, solbrændt, mens jeg lignede lort, at jeg tænkte: "Måske har jeg ikke det her under kontrol", siger hun.
Men til gengæld fortæller den lilla-hårede stjerne, at hun denne gang få uger inde i sin ædrueligheden har det meget bedre, end hun havde tilbage i 2017, da hun første gang endeligt droppede sprutten.
Kelly Osbourne er igen ædru og på rette spor igen på, og hun tager en dag ad gangen.