Så du den fine detalje? Kronprinsesse Marys særlige hilsen til prins Christian
Intet var overladt til tilfældighederne, da den royale familie indtog Fredensborg Slotskirke lørdag formiddag.
Her skulle den 15-årige prins Christian nemlig konfirmeres, og i den anledning havde kronprinsesse Mary iført sig et helt særligt smykke for at fejre sin ældste søn.
Det har de skarpe brocheentusiaster på Billed-Bladet spottet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sådan bar Mary den fine broche, da prins Christian lørdag blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. (Foto: Hanne Juul)
Det særlige smykke er en overdådig broche, pyntet med en safir, diamanter og perler.
Brochen, der var en barselsgave til kronprinsesse Mary fra dronning Margrete, blev også båret af Mary til prins Christians barnedåb, der blev afholdt i Christiansborg Slotskirke i 2006.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Hov, der var den jo. Mary bar den flotte broche i 2006 til prins Christians barnedåb. Kan du kende den? (Foto: Ritzau Scanpix)
Det er dog langt fra de eneste to gange, at kronprinsessen har båret den bedårende broche.
Også til prins Vincent og prinsesse Josephines barnedåb i april 2011 havde Mary valgt at pynte sig med brochen, så mon vi også kan forvente, at kronprinsessen bærer det flotte smykke, når tvillingerne måske en dag skal konfirmeres?
Brochen er et arvestykke, som dronningen havde arvet fra dronning Ingrid, der i sin tid fik smykket af sin egen mor, kronprinsesse Margareta af Sverige.
Og igen til tvillingernes dåb i 2011. (Foto: Dan Mariegaard)