Kendte15. maj 2021

Joe Exotic i endnu et opråb: - Jeg har kræft

På Twitter fortæller tv-stjernen, at han er blevet ramt af prostatakræft og håber, at han nu endelig kan blive løsladt fra fængslet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joe_exotic_0.jpg
 Foto: MEGA

Det er bestemt ikke første gang gennem de seneste år, at den 58-årige Netflix-stjerne Joe Exotic har forsøgt sig med at komme ud fra fængslet før tid.

Han sidder dog fortsat inde for at afsone sin 22 års fængselsdom, efter at han blev dømt for blandt andet at hyre en lejemorder, der skulle gøre det af med Carole Baskins.

Men nu gør han sig med endnu et forsøg.

I sit seneste opslag på Twitter skriver han nemlig, at han er blevet ramt af prostatakræft.

- Min krop er træt, jeg har tabt mig enormt meget, mine sår i munden er helt ude af kontrol, og jeg kaster mere op, end hvad jeg spiser, skriver han og fortsætter:

- Jeg ønsker ikke andres medlidenhed, men jeg har brug for, at når John Phillips (hans advokat, red.) får de beviser, han arbejder på at skaffe, så skal verden hjælpe ham med at få præsident Biden, vicepræsident Harris og statsadvokaten til at se på beviserne og indse, at det ikke kun er blandt almindelige betjente, at korruptionen er ude af kontrol, lyder det videre fra ham.

Artiklen fortsætter under opslaget

Han slutter sit opslag af med at bede præsidenten om at gøre det, som Trump ikke fik gjort, inden han sagde farvel til Det Hvide Hus – nemlig at underskrive hans benådning, så han kan komme hjem.

Ifølge Joe Exotics advokat John Phillips, så er der lige nu planer for, at han skal testes yderligere i fængslet for at fastslå, hvilket stadie han har kræftsygdommen på.

Det skriver TMZ, der desuden kan berette, at der endnu ikke forelægger nogen reel diagnose fra en læge.

Ikke første gang

Det er da heller ikke første gang, at Tiger King har fortalt, at han skulle være ramt af den skrækkelige sygdom.

Faktisk kunne forfatteren Robert Moor i forbindelse med udgivelsen af Netflix-hittet i 2020 fortælle, at Joe Exotic før skulle have fortalt samme historie, men at det ikke passede.

Det skrev han i en længere smøre på sin Twitter-profil, da serien ramte streaminggiganten og holdt millionvis af mennesker limet til skærmen.

Ifølge forfatteren så skulle den excentriske tv-personlighed have valgt at fortælle løgnen i et forsøg på at tjene flere penge ved at bede om økonomisk hjælp til at komme gennem sygdommen.

- han viste mig dette horrible billede som en form for bevis. Men jeg fandt senere ud af, at han bare var ramt af prostatainfektion, og han var blevet ramt af herpes, skrev forfatteren blandt andet tilbage i marts måned 2020.

Sponsoreret indhold