Kendte17. maj 2021
Jeanette Ottesen rørt til tårer: Kvalificeret til OL
Den danske svømmestjerne skal for femte gang deltage i de olympiske lege
Arkivfoto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Efter en imponerende præstation ved EM i Budapest, er den danske elitesvømmer Jeanette Ottesen klar til at deltage i OL i Tokyo til sommer.
Det skriver TV 2 Sport.
Sammen med Julie Kepp Jensen, Signe Bro og Emily Gantriis kvalificerede Jeanette Ottesen sig mandag formiddag sig til finalen i 4x100 meter fri - og dermed også til OL.
- Jeg er klar til mit femte OL, siger en dybt rørt og tårevædet Jeanette Ottesen ifølge TV2 Sport efter præstationen.
Den 33-årige svømmestjerne var på podiet til OL i Rio i 2016, hvor hun vandt en bronzemedalje i 4x100 meter medley.
Hun deltog første gang til OL i Beijing i 2008.