Meghan: De sagde, jeg ikke skulle gifte med mig med Harry
For tre år siden strålede de ved et overdådigt og storslået bryllup på Windsor Castle.
I dag ser tilværelsen noget anderledes ud for Meghan, 39, og Harry, 36.
De valgte sidste år at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset, ligesom de samme år valgte at flytte til USA med sønnen Archie.
Siden brylluppet har parret flere gange gjort sig bemærket. Særligt efter de tidligere på året gav et interview til Oprah Winfrey, hvor de rettede en skarp kritik mod det britiske kongehus.
Artiklen fortsætter under billedet...
Parret under deres bryllup 19. maj 2018. Foto: MEGA
Det er dog langt fra første gang, at især Meghan har ytret sig negativt om den kongelige institution.
Det samme skete i 2019, da parret medvirkede i ITV-dokumentaren “Harry & Meghan: An African Journey”.
Her fortalte hertuginde Meghan blandt andet:
- Det er hårdt. Jeg tror ikke helt, at nogen vil kunne forstå det, men ærlig talt havde jeg ingen idé (om hvor hårdt det ville være, red.), hvilket nok også er svært at forstå. Men da jeg første gang mødte min kommende mand, var mine venner virkelig glade, fordi jeg var så glad.
- Men mine britiske venner sagde til mig, ”Jeg er sikker på, han er fantastisk, men du bør ikke gøre det, for den britiske tabloidpresse vil ødelægge dit liv”, fortalte hertuginde Meghan i dokumentaren.
STOD FREM AF REN NØDVENDIGHED
Prins Harry og Meghan Markle mødte hinanden under en ferie i London tilbage i juni 2016. Fra start gjorde de en dyd ud af at holde deres forhold hemmeligt for den nysgerrige presse.
I november 2016 bekræftede det britiske kongehus, at prins Harry var i et parforhold med den amerikanske skuespillerinde, der før sin tid i kongehuset var kendt for sin rolle som Rachel Zane i ”Suits”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Parret under deres vielse i St George's Chapel. Foto: MEGA
Annonceringen af det nye par skete dog mere af pligt end af lyst – prins Harry var nemlig utilfreds med mediernes dækning af parforholdet, og han frygtede desuden for sin kærestes sikkerhed.
- Det kan ikke være rigtigt, at få måneder inde i et forhold med ham, skal frøken Markle være midtpunkt i sådan en storm. Siden han var ung, har prins Harry været klar over opmærksomhed, der har været til ham fra offentligheden. Han føler sig heldig, at han har så mange mennesker, der støtter ham, og han ved, hvilket privilegeret liv han lever, skrev det britiske hof i en pressemeddelelse den 8. november 2016.
I dokumentaren fra 2019 blev hertuginde Meghan også spurgt ind til, hvad der ville ske, hvis hun ikke længere er i stand til at klare det massive pres:
Artiklen fortsætter under billedet...
Tusinder var mødt op for at lykønske parret på deres store dag for tre år siden. Foto: MEGA
- For at være ærlig har jeg længe sagt til H – det er, hvad jeg kalder ham – at det ikke blot er nok at overleve noget. Det er ikke meningen med livet. Du skal blomstre. Du skal føle dig lykkelig, og jeg tror, at jeg virkelig har forsøgt at tage den britiske tankegang med en stiv overlæbe til mig (at tage modgang med knusende ro og med en facade, red.).
Den taktik var dog ikke let for hertuginden, afslørede hun:
- Jeg forsøgte, jeg forsøgte virkeligt, men jeg tror, at dette virkelig kan ødelægge noget inde i én. Den største ting, jeg nu ved er, at jeg aldrig regnede med, at dette ville være let, men jeg havde regnet med, at det ville være fair. Og det er den del, det er svært at forlige sig med. Men jeg tager én dag ad gangen, fortalte Meghan i 2019 i dokumentaren, hvor intervieweren også udfordrede Meghan ved at sige, at der med hendes position ville følge en hel del opmærksomhed.
Til det svarede hertuginde Meghan:
Artiklen fortsætter under billedet...
Parret under deres vielse tilbage i maj 2018. Foto: MEGA
- Når folk siger noget, der er usandt, og de får at vide at det er usandt, men stadig får lov til at fortælle de historier… så kender jeg ikke nogen i verden, der ville føle, at det var okay, og det er noget andet end bare at blive fulgt tæt.
- Det er virkelig hårdt for andre at forstå, hvordan det føles. Den gode ting er, at jeg har min baby (lille prins Archie, red.) og min mand, og de er de bedste, lød det fra hertuginde Meghan i 2019.
Sidste år valgte de så at forlade landet og frasige sig titlerne som fremtrædende medlemmer af kongehuset.
Det var blandt andet i kølvandet på "den frygtelige oplevelse", som Meghan havde haft i kongehuset.